
Isaiah Crowell meldes færdig for sæsonen, før den overhovedet er gået i gang, og til at erstatte ham har Oakland Raiders hentet Doug Martin tilbage.
Isaiah Crowell skrev i free agency under på en etårig kontrakt med Oakland Raiders, men runningbacken kommer sandsynligvis ikke i aktion for mandskabet.
Crowell har nemlig revet sin akillessene over i træning, hvorfor han skal opereres. Og det betyder altså, at han efter alt at dømme er færdig for sæsonen, før den overhovedet er begyndt. Det skriver Adam Schefter, der dækker NFL for ESPN.
Raiders’ RB Isaiah Crowell tore his Achilles during a workout with the team Monday and is out for the season, per source. Crowell will undergo season-ending surgery next week. Brutal blow for a player who signed a one-year contract with Oakland.
— Adam Schefter (@AdamSchefter) May 1, 2019
Da NFL-draften løb af stablen kunne Crowell se Raiders vælge en runningback i første runde. Med det 24. valg valgte de nemlig Josh Jacobs fra Alabama, og han kan umiddelbart se frem til en endnu større rolle nu.
Raiders har dog også hentet mere runningbackhjælp til klubben. Doug Martin, der også i sidste sæson spillede for Raiders, er nemlig blevet hentet tilbage, erfarer Mike Garafolo fra NFL Network.
The #Raiders are bringing back RB Doug Martin, sources tell me and @wyche89. Martin ran got 723 yards with Oakland last year. Rejoins the team following the loss of Isaiah Crowell.
— Mike Garafolo (@MikeGarafolo) May 1, 2019
I 2018-sæsonen løb Martin for 723 yards og fire touchdowns i Raiders-uniformen.
Foruden rookie Josh Jacobs og Doug Martin har Raiders også runningbacks Jalen Richard, Chris Warren III og DeAndre Washington på holdet.








