New England Patriots brugte mange penge i free agency i 2021, nu sender de en af de dyre drenge videre til NFC South.

Efter to skuffende sæsoner i New England, så skal Jonnu Smith nu spille for Atlanta Falcons, der henter den rutinerede tight end til via trade.

Ifølge ESPNs reporter, Jeremy Fowler, har NFC South-mandskabet sendt et syvenderundevalg i årets draft til New England i bytte for angrebsspilleren.

Den nu 27-årige tight end startede karrieren for Tennessee Titans, hvor han spillede fire år fra 2017 til og med 2020. Titans valgte den alsidige spiller i tredje runde af draften og han havde et par solide sæsoner, hvilket fik New England til at investere 50 millioner dollars i spillere på en fire år lang kontrakt.

Det blev dog aldrig nogen succes for de to parter. Smith greb 55 bolde for 539 yards og scorede blot et enkelt touchdown for Patriots. De sidste to år af kontrakten skal dermed spille for Arthur Smiths tropper i det sydlige USA. Ifølge Albert Breer bliver det dog på en justeret kontrakt.