Kevin King og Green Bay Packers er blevet enige om en kontraktforlængelse.

Parterne er angiveligt nået til enighed om en etårig kontraktforlængelse til samlet værdi af cirka 40 millioner danske kroner.

Kontraktforlængelsen er formentlig et resultat af det fremskredne free agency, hvor adskillige dygtige cornerbacks har fundet nye græsgange – bare ikke i Green Bay.

Kevin Kings foreløbige karriere i NFL har været plaget af skader, hvortil han kun har spillet 41 kampe i sine fire sæsoner. Derudover vil Kevin King især blive forbundet med sin tvivlsomme opdækning i NFC-finalen anno 2021 mod Tampa Bay Buccaneers.