DeMarcus Lawrence får et år mere i Dallas. Det står klart efter at Cowboys har valgt at bruge franchise tagget på deres dygtige pass rusher.

**Læs også: Franchise tag 101 – sådan fungerer det**

Med franchise tagget vil Lawrence komme til at tjene et sted imellem $17 og $18 millioner, eller i omegnen af de 105 millioner danske kroner. De to parter har dog stadig mulighed for at forhandle en længerevarende kontrakt på plads, men Cowboys har ihvertfald sikret sig, at Lawrence forbliver en Cowboy i mindst et år endnu.

Man skulle tro at en af dem, der hører nyheden først, er spilleren selv. Det var dog imidlertid ikke tilfældet. Åbentbart havde DeMarcus Lawrence ikke fået beskeden om det, men fandt faktisk selv frem til det ved hjælp af Twitter, som det kan ses på hans profil herunder.

Wow, jeg er da glad for at medierne ved det, for jeg har stadig intet hørt haha. Men jeg er stolt af at være en del af Dallas Cowboys organisationen. Lad os gå ud og jagte nummer 6  [lombardi trofæ]

Tidligt i 2017 sæsonen var Lawrence endda med i snakken om at blive defensive MVP. Da sæsonen var syv spilleuger gammel, var han nemlig allerede noteret for 10,5 sacks. Defensive MVP titlen gik dog til Aaron Donald, men Lawrence blev belønnet med en udtagelse til Pro bowl.