Detroit Lions har fået opgraderet forsvaret gevaldigt med tilføjelsen af safety C.J. Gardner-Johnson.

Gardner-Johnson har skrevet under på en et-årig kontrakt med Lions for $8 millioner, hvoraf $6.5 millioner er garanteret.

Den 25-årige safety spillede fremragende i sin første, og nu eneste, sæson i Philadelphia i 2022-sæsonen, hvor han lavede seks interceptions. Gardner-Johnson var i den grad en vigtig del af det stærke Eagles forsvar, der hjalp dem hele vejen til Super Bowl i sidste sæson. Selvom Eagles gerne ville beholde CJGJ, så kunne parterne altså ikke blive enige, og nu er den talentfulde defensive back taget til Detroit på endnu en et-årig kontrakt.

Lions ser i den grad spændende ud på nuværende tidspunkt. De har et stærkt og ungt forsvar og har altså også hele to valg i første runde i årets draft.