San Francisco 49ers og defensive back Jimmie Ward er nået til enighed om en etårig kontrakt til fem millioner dollar.

San Francisco 49ers kommer igen til at have gavn af den alsidige defensive back, Jimmie Ward, i denne sæson. Det står klart, efter Ward har fået en etårig kontrakt til fem millioner dollar. Det beretter NFL Networks Ian Rapoport og Mike Garafolo.

Jimmie Ward blev valgt af 49ers i første runde af 2014-draften og har aldrig rigtig levet op til sin draftværdi. Specielt i de seneste to sæsoner har skader og et lavt bundniveau spoleret det for den 27-årige forsvarsspiller, men nu får han chancen for at bevise sit værd på en kort kontrakt.

Gør Ward det godt, venter der måske en større kontrakt på samme tidspunkt næste år.