Jets henter nyt blod til sit secondary

0
BALTIMORE, MARYLAND - JANUARY 11: Brandon Stephens #21 of the Baltimore Ravens lines up before a play during an NFL football wild card playoff game against the Pittsburgh Steelers at M&T Bank Stadium on January 11, 2025 in Baltimore, Maryland. (Photo by Kevin Sabitus/Getty Images)

New York Jets skifter ud i de bagerste forsvarsgeledder, hvor D.J. Reed er fortid, og i stedet træder Brandon Stephens og Andre Cisco til.

Til trods for at New York Jets tillod tredjefærrest kastede yards (192,6 pr. kamp i gennemsnit) i NFL i fjor, så har den nye ledelse med Aaron Glenn og Darren Mougey i spidsen søsat en større rokade i de bagerste forsvarsgeledder.

Senest har New York Jets skrevet en treårig kontrakt med den tidligere Ravens-cornerback Brandon Stephens og en etårig aftale med safety Andre Cisco, der skifter efter fire år hos Jacksonville Jaguars.

Ifølge avisen New York Post kan Brandon Stephens tjene i omegnen af 246 millioner danske kroner ($36 mio.), hvis han opfylder sine præstationsbetingede klausuler. Stephens er dog garanteret at tjene knap 160 millioner danske kroner ($23 mio.) af den samlede lønsum.

Selvsamme avis mener at vide, at Andre Cisco kan tjene op til 68 millioner danske kroner ($10 mio.) med sin nye kontrakt.

Brandon Stephens skifter til New York Jets efter en relativt skuffende sæson, hvor han bare blev rangeret som den 100. bedste af 116 mulige cornerbacks i NFL af analysemediet Pro Football Focus. Stephens havde ellers etableret sig som en fast starter på ydersiden af Ravens’ forsvar, men det var forventet, at han skulle afløses permanent af sidste års rookie Nate Wiggins i 2025-sæsonen.

Andre Cisco startede 16 kampe for Jacksonville Jaguars i fjor og han sluttede 2024-sæsonen med 68 tacklinger og en enkelt interception. Jaguars valgte oprindeligt Cisco i tredje runde af 2021-draften.