Den tidligere Chicago Bears-quarterback, Jay Cutler, har valgt at stoppe karrieren og følge Tony Romo ind i TV-branchen. Den ofte kritiserede signal-caller bliver ekspert hos Fox Sports. 

Tilbage i marts fyrede Chicago Bears deres mangeårige quarterback, Jay Cutler. Siden da har han ikke fundet en ny arbejdsgiver, og der har været spekuleret i et karrierestop. Det er nu officielt, da det er kommet frem, at den nu tidligere quarterback skifter football-karrieren ud et job som ekspert-kommentator hos Fox Sports.


Fox har ledt efter en til at overtage den ekspertrolle, som John Lynch efterlod, da han overtog rollen som sportsdirektør hos San Francisco 49ers. Det job er altså nu Cutlers.
*** Læs også: Sådan gik draften: AFC North
Jay Cutler var ifølge Adam Schefter i gode forhandlinger med New York Jets og i drøftelser med Houston Texans, men uden held.
Cutler er den anden veteran, der vælger at forsøge sig på TV fremfor at fortsætte spillerkarrieren. I april valgte Tony Romo ligeledes at stoppe NFL-karrieren for en kommentar-rolle hos CBS.


Cutler har spillet 11 år i NFL, hvor det er blevet til 139 kampe for Denver Broncos og Chicago Bears. Han har i alt kastet for 32.467 yards og 208 touchdowns.

2 KOMMENTARER

  1. Sidder og ærger mig lidt over, at Cutler og specielt Romo, har valgt at stoppe deres karriere, når der er et par ret gode hold, der kun magler en god eller semi god QB, for at være med helt fremme om de sjove kampe efter nytår. Respekt har jeg dog for deres beslutninger, ikke mange har fået så meget kritik som Cutler og med den skadeshistorik Romo har, så kan man godt forstå deres beslutning.

  2. Enig, Spacemann. Især havde det været interessant at se Romo i Texans, men når man har haft så mange alvorlige skader som ham, er det nok klogt at stoppe mens man har helbredet i orden.
    Tror dog ikke Cutler har evnerne til at løfte et hold som Texans eller Jets helt til toppen …

Comments are closed.