Den tidligere Pro Bowl cornerback bliver nu en del af free agency puljen, efter Jaguars har valgt at fritstille ham.

Det blev til to sæsoner hos Jacksonville Jaguars for cornerback Shaqill Griffin, der nu skal ud og finde en ny arbejdsgiver i free agency. Jaguars sparer angiveligt lidt over $13 mio. på lønloftet ved at lade Griffin gå inden det nye liga-år starter.

27-årige Griffin bør tiltrække sig en del opmærksomhed fra de cornerback hungrende hold i ligaen, da netop den position ikke har alt for meget at byde på i free agency.

Shaquille Griffin blev valgt i tredje runde af 2017-draften af Seahawks, hvor han spillede sine første fire sæsoner. I 2019 brød han for alvor igennem og blev udnævnt til Pro Bowl, og i 2021 skrev han en stor tre-årig kontrakt med Jaguars, der nu altså stopper efter to sæsoner. Griffin spillede blot fem kampe for Jaguars i 2022 grundet en skade.

Han er en solid spiller, der helt sikker bliver samlet op og tilbudt en ny starterrolle et andet sted i NFL.