6. Jason Peters, offensiv tackle, 38 år

Selvom de unge, dyre stjerne stjæler overskrifterne (og pengene), så er free agency også en mulighed for at hente en billig veteran ind og presse det sidste saft og kraft ud af ham.

I den kategori finder vi 38-årige Jason Peters, som i årevis har været en af ligaens bedste venstre tackles.

Alderen er så småt ved at indhente ham, og selvom han spillede i 29 af Eagles seneste 32 kampe, så har han døjet med flere og flere småskader.

Hans niveau er dog stadig højt, og gode tackles er altid en mangelvare. Måske en anden aldrende NFL-stjerne kunne bruge lidt ekstra linjebeskyttelse hos sit nye hold?

5. Darqueze Dennard, cornerback, 28 år

Dennard blev egentligt meldt til Jaguars på en treårig kontrakt til en værdi af 13,5 millioner dollar, men fredag blev det meldt ud, at Dennard og Jacksonville alligevel ikke kunne blive enige om kontraktens detaljer. Derfor må cornerbacken vente lidt længere på millionerne og igen gå på klubjagt.

Dennard var fanget på et håbløst Bengals-mandskab sidste sæson, men han har været en top 10-15 slot-cornerback fra 2017-2019. Han tillod blot 174 yards på 290 snaps i opdækningen sidste sæson.

Et bud på Dennards nye hold kunne være Las Vegas Raiders, hvis defensive koordinator Paul Guenther var med til at drafte Dennard hos Bengals i 2014. Raiders hentede LaMarcus Joyner ind som slotcornerback før sidste sæson, men han skuffede fælt i 2019.

4. Logan Ryan, cornerback, 29 år

NFL er en kasteliga, og det vigtigste punkt på forsvaret bør derfor være at finde spillere, som kan forsvare kastet.

Her er free agencys hotteste navn den tidligere Titans-cornerback Logan Ryan, som kan ‘købes på tilbud’ efter en dårlig 2019-sæson.

Hvis sidste sæson viser sig som en enlig svale, kan Ryan være et steal. Han er dygtig i opdækningen, men har især gjort opmærksom på sig selv som en bundsolid tacklemaskine, som ikke tillader mange yards, efter bolden er grebet.

Næste side: To angrebsgeneraler og en pass rusher i top-3