Med Saquon Barkley ude af New York havde Giants brug for en ny runningback. Ham har de fundet i Devin Singletary.

Singletary og Giants er blevet enige om en tre-årig kontrakt på $16.5 millioner.

Singletary har leveret et stabilt niveau siden han kom ind i ligaen i 2019. I 2023 gav den 26-årige runningback et løft til Texans løbeangreb, hvor han producerede 898 yards. Han startede ti kampe i 2023 for Texans, hvor han i gennemsnit løb for 71,5 yards pr. kamp. Dog er det store sko, der skal udfyldes i New York, hvor Singletary skal erstatte superstjernen Saquon Barkley, der er rykket til divisonsrivalerne Philadelphia Eagles.