Cleveland Browns henter endnu en quarterback til samlingen i veteranen Drew Stanton, der kommer til efter fem sæsoner som backup i Arizona.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Browns i mange, mange år har ledt efter en franchise-quarterback, og at holdet efter al sandsynlighed vælger en quarterback med førstevalget til NFL Draften om en måned. I mellemtiden sørger Cleveland for at have en masse spillere til at konkurrere om reserverollerne på positionen.

Drew Stanton har sat sin underskrift på en toårig kontrakt med Browns, skriver hans agent Mike McCartney på Twitter.

Den 33-årige quarterback, der blev valgt af Detroit Lions i anden runde af 2008 Draften, skal kæmpe med Kevin Hogan og Cody Kessler om positionen som tredjequarterback efter Taylor og den rookie, som Cleveland uomtvisteligt drafter.

Stanton havde ikke meget succes i sine første fem år af karrieren, hvoraf fire blev tilbragt i Detroit og ét i Indianapolis. I 2013 kom han til Arizona, hvor han har været en fin backup og også haft enkelte gode momenter. Han er og bliver dog en reserve, der kan tilføre noget erfaring til de unge drenge omkring sig.

Og så kan han sprede smil på sidelinjen!

https://twitter.com/Kevinfinite/status/922167233106739200