Green Bay Packers punger ud for at beholde De’Vondre Campbell i folden.

De’Vondre Campbell var en af sidste sæsons helt store åbenbaringer, da han skiftede til Green Bay Packers og tog Wisconsin med storm. Den 28-årige linebacker fra Florida etablerede sig som en hjørnesten i midten af Packers’ forsvar, hvorfra han leverede 132 tacklinger, to sacks, fem forsvarede kast og to interceptions.

Nu har De’Vondre Campbell indkasseret sin fortjeneste – i form af en femårig aftale til værdi af knap 350 millioner danske kroner.

Kontraktforlængelsen er særligt iøjnefaldende, når vi tager højde for, at Packers hentede Campbell ind på en etårig kontrakt i fjor til værdi af “sølle” 20 millioner danske kroner. Brian Gutekunst og co. havde formentlig ikke forestillet sig, at Campbell skulle blive en afgørende figur og tilspille sig en plads på det prestigefyldte All Pro-hold i sin første sæson i Green Bay?

Foruden De’Vondre Campbell har Green Bay Packers også benyttet mandagen til at forlænge kontrakten med Preston Smith, mens Za’Darius Smith og Billy Turner er blevet fristillet.

Læs mere: Packers forgylder Preston Smith