De 25 bedste frie spillere på markedet

0

5. Terron Armstead, OT, New Orleans Saints (31)

Offensive tackles er altid eftertragtede, og Armstead har været blandt de bedste i en årrække. Det helt store spørgsmålstegn er hans holdbarhed. Han har haft en stribe skader i de senere år og har kun spillet i 37 af 49 mulige kampe siden 2019. Han er 31, hvilket ikke er helt ung, men heller ikke gammel for en tackle, så han skal nok få en stor pose penge et sted.

4. J.C. Jackson, CB, New England Patriots (26)

Fra undrafted rookie corner til free agent superstar. Hvor har man hørt det før? JC Jackson er meget attraktiv. Han kan spille mand-til-mand på et højt niveau, og han laver mange interceptions. Det er kvaliteter alle hold leder efter. Hans 22 interceptions gennem de seneste tre sæsoner er flest af alle i NFL. Jackson skifter sin lille rookie-kontrakt ud med noget, der minder om en årsløn 18 millioner dollars.

3. Chris Godwin, WR, Tampa Bay Buccaneers (26)

Det Buccaneers mandskab, der vandt Super Bowl sidste år, kommer til at se markant anderledes ud i 2022. Tom Brady er gået på pension, men flere andre profiler forlader også den synkende sørøverskude. Bucs brugte franchisetagget på Godwin sidste år, men nu lader det til, at han skal søge nye græsgange. Uheldigt for ham, så led han en korsbåndsskade i december, som får nogle klubber til at trække følehornene til sig. Men han er kun 26 og har været super produktiv, så mon ikke han finder en ny arbejdsgiver hurtigt.

Opdateret: Har fået franchise tag

2. Orlando Brown Jr., OT, Kansas City Chiefs (26)

Brown kom ind på Chiefs O-line sidste år og var en kæmpe opgradering. Han har kun misset én kamp i sin karriere, og er stadig ung, så der ligger en stor kontrakt og venter på ham. Chiefs kunne godt franchisetagge ham, men vil selvfølgelig hellere have papir på ham i flere år. Men er det muligt, eller skal han til sin tredje klub på tre år?

Opdateret: Har fået franchise tag

1. Davante Adams, WR, Green Bay Packers (29 år gammel)

Når vi taler de bedste receivere i NFL, er det svært at komme uden om Davante Adams. Hans 29 touchdowns i de seneste to sæsoner er flest af alle og hans 2.927 yards ligger på andenpladsen. Men hvor meget er ham? Og hvor meget er Aaron Rodgers? Ryger den ene? Ryger de begge to? Og fortsætter de karrieren sammen i Green Bay eller et andet sted?

Opdateret: Har fået franchise tag