6. Everson Griffen, pass rusher, 32 år

Griffen har kæmpet med både mentale problemer og alkohol, så der er risiko ved at hente ham. Gevinsten kan dog være endnu større, da Griffen stadig er en effektiv pass rusher.

Han havde lige så mange pressures (sacks, hits eller forstyrrelser af quarterbacken) som Khalil Mack i sidste sæson og har tilsyneladende stadig et par gode år tilbage i tanken.

5. Darqueze Dennard, cornerback, 28 år

Dennard var egentligt meldt til Jaguars på en treårig kontrakt, men de sidste detaljer trak ud, og til sidst brød forhandlingerne sammen.

Dennard var fanget på et elendigt Bengals-mandskab i sidste sæson, men han har været en top 10-15 slot-cornerback over de sidste tre sæsoner, og han tillod blot 174 yards på 290 snaps i opdækningen sidste sæson.

4. Logan Ryan, cornerback, 29 år

Ryans niveau tog et dyk i 2019-sæsonen, men han blev stadig én af blot tre spillere de sidste 25 år til at lave over 100 tacklinger, fire sacks, fire interceptions og fremtvinge fire fumbles i en enkelt sæson.

Desværre for Ryan har de fleste klubber deres foreløbige trupper på plads, og derfor har ingen endnu været villige til at betale ham den årsløn på +10 millioner dollar, han kræver.

Næste side: En nyligt fyret linjemand og to nr. 1 draftvalg runder listen af