I aftes blev det officielt, at Steelers havde signet den tidligere Bears Guard Rashaad Coward. Men allerede to dage forinden, havde en Call of Duty-spiller delt samme nyhed på forummet reddit.

Når der i NFL bliver rapporteret nyheder, er det som regel enten en beat-reporter, som følger ét hold meget intenst og kender mange personer i holdets organisation eller en NFL-insider som eksempelvis Ian Rapoport og Adam Schefter.

Det var dog ikke tilfældet, da den tidligere Bears Guard Rashaad Coward signede med Pittsburgh Steelers. På forummet Reddit gik der rygter om netop den signing flere dage inden den blev officiel.

Call of Duty med kæresten
Lørdag aften postede brugeren ProbationOfficer2035 på reddit, at der ville ske en handel mellem Chicago Bears og Pittsburgh Steelers. Han havde spillet Call of Duty – Warzone med tilfældige mennesker. Han var så på et tidspunkt kommet ind i en lobby med en kvinde, hvor der var en masse larm i baggrunden. Her hørte han angiveligt ordet ”deal” flere gange samt sætningen: ”I would love to play in Pittsburgh”

Det spurgte han naturligvis sin kvindelige medspiller ind til. Selvom hun ikke var meget for at afsløre, hvad der foregik i baggrunden, forklarede hun alligevel, at hendes kæreste var NFL-spiller. Han fandt på et par minutter ud af, at hun var bosat i Chicago, og samlede den viden han havde, og antog at det måtte være en Bears-spiller.

Reddit var skeptisk
Denne historie havde ProbationOfficer2035 skrevet på en underside af reddit, hvor mere end to millioner brugere kunne se med. Derfor havde siden også nogle moderatorer, som valgte at fjerne hans post, fordi de ikke mente at kilden var valid nok.

Det gjorde dog bare, ProbationOfficer2035 besluttede sig for at undersøge sagen endnu mere til bunds. Han fandt gennem sin kvindelige medspillers gamer-navn ud af, hvem hun var, og kunne derfor også meddele Reddit, hvilken NFL-spiller der var tale om . Det var nemlig den offensive Guard Rashaad Coward. Han måtte derfor også rette sin første udmelding. Da Rashaad Coward var free agent, var der altså ikke tale om en reel handel mellem Chicago Bears og Pittsburgh Steelers, som han først havde påstået.

Dette gjorde dog ikke, at hans post kom tilbage på reddit, for der var ikke nogen som kunne bekræfte den historie, som han kom med. Der var dog på dette tidspunkt mange brugere inde på reddit, som elskede det detektivarbejde, som var blevet lagt i historien.

Rygtemøllen fik endnu mere fart på, da Rashaad Coward selv tweetede ”Gods plan. #Thankful” få minutter senere.
På dette tidspunkt valgte moderatorerne på siden at lade ProbationOfficer2035’s post komme tilbage på siden. Nu var der intet tilbage, end at vente på det blev officielt.

Med det lod vente på sig, og først i går da Ian Rapoport, NFL insider, bragte nyheden, at Steelers havde signet Rashaad Coward kunne ProbationOfficer2035 blive hyldet på reddit.