Der skal spares penge hos AFC North-klubben og det går ud over en af ligaens mest dygtige og vellidte veteraner.

Calais Campbell er fortid hos Baltimore Ravens, det melder klubben selv ud på dagen, hvor free agency for alvor skydes i gang. Annonceringen bliver ledsaget af en massiv ros og tak til spillere, som har spillet for klubben siden 2020. 

Organisationen hylder forsvarsspillerens lederevner, personlighed og spil, der findes ikke mange bedre eksempler på det at være en Baltimore Ravens, ifølge holdets administrerende sportsdirektør, Eric DaCosta.

Baltimore holder dog døren på klem, og NFL Networks reporter, Ian Rapoport, skriver også på Twitter, at der er mulighed for at de to parter genforenes. Det kræver dog, at Ravens sparer nogle penge i forhold til lønloftet, eventuelt via en løsnings på Lamar Jacksons kontrakt.

Calais Campbell er blevet 36, men er stadig en produktiv forsvarsspiller. Efter at have spillet de første ni sæsoner for Arizona Cardinals har han efterfølgende været forbi Jacksonville og seneste Ravens. Campbell er blevet valgt til seks Pro Bowls, en plads på det prestigefyldte First Team All-Pro og er ligeledes blevet kåret til Walter Payton Man of The Year for spillerens velgørenhed og aktive væsen i lokalsamfundet.

Forsvarsspilleren bør være en eftertragtet herre, i fjor lavede han 5,5 sacks for Ravens. I karrieren er det blevet til 99.