Tampa Bay skulle være nået til enighed med Eagles defensive tackle Beau Allen, der forventes at underskrive med klubben så snart han i aften officielt bliver free agent.

Tamba Bay havde en skuffende 2017-sæson, der blot bød på 5 sejre. En af de mange problemer var deres løbeforsvar, der tillod 4.3 yards per løb i den regulære sæson, syvendeflest i NFL. Nu har man dog efter alt at dømme hentet forstærkning, da man ifølge Tamba Bay Times reporter Rick Stroud er blevet enige med Beau Allen om en kontrakt. Allen var en dygtig rotationsspiller på det Eagles hold der vandt Super Bowl 52, og var særligt en force mod løbet.

Allen var allerede i går ude og tweete farvel til Eagles fans, og derfor var en forlængelse i 11.time udelukket. Hos Buccanneers vil han formentligt kunne få en nogle snapsene efterladt af Chris Baker, der i sidste måned blev fyret af holdet.

Allen blev draftet i 7. runde af Eagles i 2014-draften. Som alle andre spillere med kontraktudløb i år, bliver han officielt fritstillet kl 21 dansk tid. Han kan da officielt underskrive sin kontrakt med Tamba.