Køb NFL GamePass
Forside Free Agency Browns fritstiller skadesplaget linebacker

Browns fritstiller skadesplaget linebacker

0

Free agency venter rundt om hjørnet, men før klubberne begynder at hente nye spillere, vil flere af dem i første omgang af med en håndfuld spillere.

Sådan er det også i Cleveland, hvor Cleveland Browns har valgt at fritstille linebacker Christian Kirksey. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Få NFL GamePass til halv pris

Kirkseys kontrakt med Cleveland stod til at udløbe efter 2021-sæsonen, og i de kommende to sæsoner skulle han have tjent henholdsvis 7,75 millioner dollar og 8,25 millioner dollar. I stedet har Browns altså valgt at fyre linebackeren nu, og det sparer dem 6,35 millioner dollar i 2020.

Christian Kirksey kommer nu til at have flere bejlere i free agency, forlyder det. Cleveland.com skriver, at han allerede har aftalt møder med tre hold.

I alt nåede Kirksey, 27 år, at spille seks sæsoner hos Browns, der valgte ham i tredje runde af NFL-draften i 2014. Det blev til 73 kampe fordelt på de seks år, men over de to seneste sæsoner har han blot spillet ni af 32 mulige kamp som følge af skader.