Med ankomsten af Kevin Stefanski i Cleveland manglede de en fullback til deres angreb, og det har de fundet hos Denver Broncos, hvor Andy Janovich stod foran en mindre rolle end tidligere.

Cleveland Browns står foran et skifte i det offensive system, og den nye mand i spidsen, Kevin Stefanski, ynder at have en god fullback til sit løbeangreb. Det havde Browns ikke i 2019, men nu har man fundet sin mand til 2020.

Holdets nye fullback bliver Andy Janovich, der de sidste år har slået sine folder hos Denver Broncos. Browns vælger at betale et syvenderundevalg til Broncos for Janovich.

26-årige Janovich har spillet fire sæsoner for Broncos, efter han blev valgt af holdet i sjette runde af 2016-draften. Med en udskiftning i offensiv koordinator hos Broncos var der dog ikke udsigt til meget offensiv spilletid, da Pat Shurmur sjældent benytter en fullback.

Janovich er på kontrakt til og med 2022 og vil i snit koste omkring 1,4 millioner dollar om året