Broncos henter forstærkning til den offensive linje

0

Hos Detroit Lions henter Denver Broncos hjælp til den offensive linje i form af den indvendigt offensive linjemand Graham Glasgow. Han får en fireårig kontrakt i Denver.

Med unge Drew Lock ved angrebsroret leder Broncos efter at samle et slagkraftigt hold omkring ham, og et af fokuspunkterne er den offensive linje, som skal blive mere solid

Det behov skal guard/center Graham Glasgow hjælpe på, efter han er blevet enig med Broncos om en fireårig aftale til en værdi af op mod 44 millioner dollar.

27-årige Glasgow kommer til fra Detroit Lions, hvor han har været starter de første fire år af sin NFL-karriere. Glasgow blev valgt i tredje runde af Lions tilbage i 2016 og nåede 62 kampe for Lions.

Glasgow har både spillet guard og center i sin karriere, og det står stadig lidt uklart, hvor han er tiltænkt hos Broncos, da de mister både deres center Connor McGovern og deres guard Ronald Leary.