Denver Broncos har haft fokus på forsvaret i starten af free agency.

Vic Fangio og kompagni har således startet free agency ud med at forlænge med den defensive tackle Shelby Harris, der i to år har været en stor profil hos mandskabet, mens de også har hentet cornerbacken Ronald Darby ind.

For begge spilleres tilfælde er der tale om treårig aftaler. Shelby Harris kan tjene op til 27 millioner dollar i perioden, mens Ronald Darby kan tjene op til 30 millioner dollar.

Det skriver flere NFL-reportere, heriblandt Ian Rapoport fra NFL Network og Ryan O’Halloran fra Denver Post.

27-årige Ronald Darby fik, efter et par skadesplagede sæsoner i Philadelphia, et mindre comeback i sidste sæson, hvor han spillede alle 16 kampe for Washington Football Team.