Justin Simmons har været en kæmpe profil for Broncos de sidste par år, og nu bliver han belønnet med en monsteraftale, der gør ham til ligaens bedst betalte safety.

Broncos har ikke været i slutspillet de sidste par år, men safety Justin Simmons har alligevel nydt stor succes på Broncos’ forsvar.

Den 27-årige safety har udviklet sig til en kæmpe profil på Broncos-forsvaret, og derfor har Broncos også gjort meget for, at han ikke skulle forlade holdet. I både 2020 og for et par uger siden har Broncos franchise tagget ham, men nu er de endelig blevet enige med Simmons om en langvarig aftale.

Aftalen gør Simmons til ligaens dyreste safety og snitter over 15 millioner dollar om året. I alt er kontrakt på fire år med en værdi på 61 millioner dollar.

Justin Simmons var et tredjerundevalg i 2016-draften og blve starter fra 2017-sæsonen af. Især de sidste to år har han været utrolig alsidig og lavet tæt på 200 tacklinger over de to år samt ni interceptions samlet.