James Hurst har karantæne de første fire kampe af 2020, og nu skal han også ud og finde sig en ny arbejdsgiver. Baltimore Ravens har valgt at fyre den garvede offensive linjemand

Endnu en ‘Hurst’ forlader Ravens.

Efter Baltimore tidligere tradede tight end Hayden Hurst til Atlanta Falcons, er turen nu kommet til reserve-linjemand James Hurst.

Hurst har karantæne i sæsonens første fire kampe for at overtræde NFL’s regler for præstationsfremmende stoffer, men fritstillingen er stadig en overraskelse, da han lignede Ravens’ top-offensiv linjereserve i 2020.

Manøvren sparer Ravens 2,75 millioner dollar på 2020-lønbudgettet.

28-årige Hurst skrev under på en fireårig kontrakt med Ravens før 2018-sæsonen efter en udmærket 2017-sæson som guard. Han havde dog store problemer som tackle i 2018-sæsonen, hvor han endte med at miste sin starterplads til Orlando Brown.