Kyle Shanahan tilkendegav i sidste uge, at de var åbne overfor at trade WR Marquise Goodwin, hvilket nu har ført til konkrete samtaler mellem 49ers og interesserede klubber.

Marquise Goodwin, der har deltaget i længdespring til OL og er en af de hurtigste spiller i NFL, kan nu være på vej til en anden klub efter 3 sæsoner i San Francisco.

Shanahan var under Scouting Combine meget åben omkring muligheden for at 49ers kunne trade den lynhurtige receiver. Han endte sidste sæson på Injured Reserve efter en skuffende sæson, hvor andre receivere fik en større og større rolle i angrebet på bekostning af Goodwin.

Han har to år tilbage af sin kontrakt til en værdi 9 millioner dollars i alt. Det er derfor ikke en høj pris at skulle betale for en receiver med næse for de store spil, og som greb for næsten 1000 yards tilbage i 2017-sæsonen.

Han sluttede 2019-sæsonen med 12 catches for 186 yards og 1 TD efter 9 kampe. Er han brugbar for dit hold, og hvor meget kan 49ers få for ham? Giv din mening til kende i vores nye facebook-kommentarfelt.