Jason Verrett fortsætter sin tilværelse på vestkysten.

San Francisco 49ers’ general manager John Lynch har offentliggjort, at holdet har forlænget kontrakten med cornerback Jason Verrett.

49ers og Verrett er blevet enige om en etårig kontraktforlængelse til værdi af cirka 30 millioner danske kroner. Kontraktens værdi kan potentielt stige med yderligere 10 millioner kroner, hvis Jason Verrett bliver udnævnt til Pro Bowl i den kommende sæson.

Kontraktforlængelsen er med til at sikre en anelse stabilitet og kontinuitet i 49ers-forsvaret bagerste kæder, der forventeligt mister Richard Sherman i løbet af de kommende par dage.

Jason Verrett har været særdeles hårdt ramt af skader i de seneste sæsoner, hvortil han blot har spillede seks kampe mellem 2017 og 2019.

I fjor kom Jason Verrett imidlertid tilbage på sporet og medvirkede i 13 kampe, hvori han leverede 60 tacklinger og to interceptions. Ifølge analyseinstituttet PFF var Verrett sågar ligaens syvende bedste cornerback i 2020.

Det er dagens anden kontraktforlængelse for San Francisco 49ers, som ligeledes har forlænget aftalen med fullback Kyle Juszczyk.

Læs også: 49ers forlænger med Kyle Juszczyk