Stor fleksibilitet og masser af draftvalg

Broncos har fået lukket de største huller i free agency og har hele fem valg blandt de første 95 i draften. Det giver John Elway og co. maksimal fleksibilitet til at gå efter lige netop de spillere, der passer ind i Vic Fangios forsvar og nyudnævnte OC Pat Shurmurs angreb.

Flickr / Google Images John Elway – Denver Broncos

Holdmangler: WR, OT, C, CB

Med det 15. valg i draften har Broncos gode muligheder for at kunne få fat i en af de tre fremragende receivere i en meget dyb receiver-årgang. Har Broncos set sig lun på en receiver længere nede i rangordenen er der dog også fremragende perspektiver i at kunne snuppe en tackle tidligt. Det vigtigste for Broncos er i virkeligheden, at mindst to og helst tre af de spillere, der draftes i top 100 kan være startere fra dag ét.

På tackle-positionerne har man et tidligere førsterundevalg i Garrett Bolles på venstre flanke, der i folkemunde i Denver går under navnet Garrett Holds på grund af hans mange holding penalties. Bolles er formentlig fortid i Denver, når hans rookie-kontrakt udløber til næste år, så her skal man finde en erstatning. Det skal man også potentielt på højre tackle, hvor højt betalt Ja’Wuan James ikke kan forventes at holde sig skadesfri.

Receiver-positionen er i relativt gode hænder med Courtland Sutton og sidste års førsterundevalg, tight end Noah Fant, men der er brug for en trussel modsat Sutton. Det samme kan siges for positionsgruppen, der har til opgave at dække receivere op.

Her er Chris Harris Jr. erstattet med A.J. Bouye, men det er usikkert, hvem der skal starte i den anden side, Bryce Callahan er udpræget slotcornerback, så også her kunne man godt bruge hjælp.

Næste side: Dem kan Broncos vælge i draften