Køb NFL GamePass
Forside Free Agency-analyser Free agency-analyse og draftoptakt: Cleveland Browns

Free agency-analyse og draftoptakt: Cleveland Browns

0

Stefanskis stil er fysisk footbal

Baker Mayfield
Baker Mayfield kan se frem til mere hjælp i 2020

Browns og Baker Mayfields 2019 blev nærmest skrækeksemplet på, hvad der kan ske, når du kombinerer en skidt offensiv linje med en generel usund mentalitet på holdet. Mayfield var aldrig ovenpå, mens hans holdkammerater slet ikke levede op til deres potentiale. Nu har Cleveland med Stefanski ved roret muligheden for at få (endnu) en frisk start og få udryddet de dårlige vaner samt forbedret sig på kritiske områder. 

Den nye cheftræner har sat sit tydelige præg fra starten. Browns’ offensive linje, der var en af NFL’s ringeste sidste år, trænger i den grad til en opgradering, og den mission har fået en god start i free agency. Højre tackle Jack Conklin er kommet til på en treårig aftale til 42 millioner dollar. Det kan lyde af mange penge, men Conklin er en bundsolid tackle, og de er rigtigt svære at finde i NFL. Det lover allerede godt.  

Prøv NFL GamePass gratis

Ud over Conklin har Browns også forstærket offensiven med to spillere, der giver et tydeligt tegn på, hvilken type football vi kan forvente at se fra Stefanskis mandskab. Tight end Austin Hooper er kommet til på en meget lukrativ aftale til over 10 millioner dollar årligt, mens fullback Andy Janovich er blevet hentet i en trade med Broncos. Det er hverken sexet eller videre skrækindgydende, men det viser noget, som Browns ikke har haft i to årtier: En retning. 

Under Stefanskis 14 sæsoner som angrebstræner i Minnesota (i forskellige roller) har NFLmings lilla helte været kendt for fysisk football med outside zone-løbespillet i en central rolle. Med erhvervelsen af Hooper og Janovich virker det åbenlyst, at Browns’ offensive tilgang bliver meget lig Minnesotas med en del tunge formationer med to tight ends (Hooper og David Njoku) og Janovich som en aktiv hjælper for stærke Nick Chubb. 

Den fysiske angrebsfootball og løbeprægede tilgang kan forhåbentlig give Mayfield ro, hvormed han i begyndelsen af sæsonen kan træde lidt ud af rampelyset, vokse som spiller og forhåbentlig løfte sig sammen med resten af holdet. 

Aktiv svingdør på forsvaret
Mens Cleveland har vist en tydelig retning på angrebet, så står det straks mere uklart til med defensiven. Her har holdet måttet sige farvel til flere bærende spillere. De to startende linebackere Joe Schobert og Christian Kirksey er fortid i klubben og efterlader et stort hul på positionen. Derudover har hele tre safeties sandsynligvis spillet sit sidste snap for klubben, hvor specielt tabet af rutinerede Morgan Burnett må kunne mærkes. 

I forsøget på at lukke nogle af hullerne skabt i free agency har Browns signet fire spillere på etårige kontrakter. Det drejer sig om DT Andrew Billings, CB Kevin Johnson, S Karl Joseph og S Andrew Sendejo. Det er alle rollespillere, som på hver deres måde vil kunne bidrage, men de er ikke klare forstærkninger. 

Det efterlader Browns’ defensiv med en masse afgørende spørgsmål, hvor især det gabende hul på linebacker er bekymrende. Og i en division, hvor modstandernes quarterbacks hedder Lamar Jackson, Ben Roethlisberger og (højst sandsynligt) Joe Burrow, så skal dit forsvar været tæt på komplet eller i hvert fald uden store svagheder. 

Opdatering: Browns har tirsdag hentet pass rusher Adrian Clayborn ind

Samlet vurdering

Overordnet set har Browns haft et free agency med både plusser og minusser. I forhold til angrebet er det meget positivt, at Stefanski handler i overensstemmelse med sin offensive filosofi, og så er tilgangen af Conklin, der forstærker et virkeligt svagt punkt, et kæmpe plus i bogen. På den anden side af bolden trækkes karakteren ned af, at Cleveland har mistet adskillige vigtige forsvarsspillere. Med pt. over 50 millioner dollar i økonomisk råderum er det mig en gåde, at der ikke er blevet forlænget med Schobert på linebacker. Forsvaret ser dog stadig solidt ud med en stærk defensiv linje og og dygtige cornerbacks, og derfor er karakteren over middel.

Karakter: 6/10

Næste side: Browns har flere interessante muligheder med valg nummer 10.