Holdmangler
Der er ikke eneste position, hvor Bills absolut skal hente nyt blod ind, da den nuværende trup reelt kunne begynde sæsonen i morgen og ikke have store mangler. Der er dog altid positioner, hvor man skal forbedre dybden og konkurrencen.
Holdmangler: CB, EDGE, G, WR, S
De første positioner, jeg ville kigge på, er cornerback og EDGE. Josh Norman er 32 år, og Levi Wallace er på ingen måde en garanti som fremtidens mand. Det ville give mening for Bills at hente en cornerback, som kunne konkurrere mod og lære af Josh Norman.

Det samme kan med fordel gøres på EDGE, hvor Mario Addison og Jerry Hughes begge har rundet de 30 år, mens Trent Murphy er 29 år. Jeg savner unge alternativer. Derudover kunne man kigge på dybden på safety og tilføje en backup til den stærke duo med Micah Hyde og Jordan Poyer.
Offensivt er man ikke helt så stærkt besat som defensivt, og jeg ville især kigge på offensive linje og wide receiver, når man skal prøve at bygge fremtidens hold. Efter forlængelsen med Quinton Spain er der ikke længere et åbent hul på guard, men det er værd at kigge efter en potentiel fremtidig opgradering til Jon Feliciano og Spain, der begge er gennemsnitlige.
Jeg mener også stadig, at holdet bør kigge på wide receiver, selvom man har hentet Stefon Diggs. Holdets fjerdereceiver er lige nu ikke etableret, og både John Brown og Cole Beasley er over 30 år, og man kunne med fordel kigge efter en ekstra mand, der kan udvikle sig i skyggen af Diggs, Brown og Beasley-trioen i 2020.
Næste side: Dem kan Billls vælge i draften








