Sådan ser draften ud for Atlanta Falcons

Atlanta har seks valg i draften inklusiv fem valg i løbet af de første 4 runder. Forsvaret burde blive adresseret tidligt og ofte, mens angrebet stort set kun mangler dybde samt øget konkurrence på enkelte positioner.

Falcons’ muligheder på valg nr. 16 i 1. Runde:

  1. K’Lavon Chaisson, Edge Rusher, LSU

Vælger Falcons at gå med en pass rusher i 1. runde er Chaisson et godt valg. Han vandt sidste år college-mesterskabet med LSU og Joe Burrow, og har i den stærke SEC-conference mødt gode modspillere igennem hele sin college-karriere. Han er en hurtig og atletisk, og han kan blive en dominerende spiller i NFL, hvis han tilføjer noget styrke til sit spil.

2. AJ Epenesa, DE, Iowa

En anden mulighed for at generere øget pres på quarterbacken er Epenesa, der er en større type end Chaisson. Han kan derfor også gå ind at spille DT i visse situationer, mens han stadig vil få mulighed for at vise sine evner som en ægte pass rusher.

3. CJ Henderson, CB, Florida

Henderson er en stor, høj og hurtig cornerback, der også har spillet i SEC-conferencen. Han har potentialet til at blive en shutdown-corner i kraft af hans enestående fysik. Han ville være en tiltrængt forstærkning til en svag gruppe af Falcons cornerbacks.