Holdmangler

Cardinals har et ret godt hold, men der er alligevel nogle positioner, som de meget gerne skal have forstærket i draften, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at slutte øverst i NFC West. 

Holdmangler: CB, WR, DL/EDGE, OG, TE

Først og fremmest har Arizona Cardinals brug for en eller flere cornerback. Lige nu står 31-årige Malcolm Butler og 33-årige Robert Alford til at være deres to startere, og det er … ikke imponerende, hvis vi skal sige det mildt. Især når Alford ikke har spillet siden 2018.

De kan også vælge at gå med en pass rusher til forsvaret, hvis de skal satse på pass rush i stor stil. De har allerede Chandler Jones og altså JJ Watt, som begge er oppe i årene, så de kunne finde nogle fremtidige løsninger til de pladser. Markus Golden er desuden Cardinals’ anden edge rusher, og det bør ikke være umuligt at finde en, der kan konkurrere med ham om spilletid. 

I første runde virker det imidlertid ikke oplagt at gå med en defensiv linjemand for Cardinals, der har større problemer. 

Hvis ikke de går med en cornerback – eller en defensiv linjemand – bør de forsøge at forbedre angrebet. Det kan de især gøre med en receiver. Selvom AJ Green er kommet til, mangler de en hurtigløber, som kan true forsvarene dybt. 

Derudover råder Cardinals heller ikke over en god tight end, så her kunne de vælge en spiller som tight end-talentet Kyle Pitts, hvis han falder, omend det virker usandsynligt. Så spoiler: Kyle Pitts er ikke en af vores udvalgte tre mulige spillere, de kan vælge, og som du kan læse om på næste side.

En ny guard til at kæmpe med Brian Winters om spilletid kunne også være aktuelt, men det kan måske også findes i de senere runder. Hvis den rigtige mand er der, vil det dog være fornuftigt at investere i noget beskyttelse til Kyler Murray.

Næste side: Dem kan Cardinals vælge