Holdmangler: LT, OLB, CB, LB, WR.

Det er indlysende, at Kansas City Chiefs har et gabende stort hul på den ellers vitale venstre tackle-position, som er oplagt at adressere i den kommende draft. Men det er usikkert, om Chiefs kan finde værdi i tackle-positionen i slutningen af første runde, hvor der formentlig er tyndet ud i de spillere, som er værd at tage.  

I stedet kan Chiefs rette søgelyset mod en EDGE-spiller, som kan supplere Frank Clark i presspillet. Steve Spagnuolos forsvar leverede blot 19. flest sacks i fjor, hvortil det kun var Chris Jones og Frank Clark, som rundede fem sacks. Det er oplagt, at Chiefs følger op på tilføjelsen af Jarran Reed ved at hente en ny udvendig trussel til at bolstre presspillet.

Endelig har Chiefs også fortsatte mangler på cornerback og linebacker-positionerne, mens det også er oplagt, at de udnytter den kvalitetsspækkede receiverårgang til at finde en afløser for Sammy Watkins i de senere runder.

Læs også: Det mangler dit hold inden draften

Næste side: Disse spillere kan Chiefs gå efter i draften