Hvor dag ét under draften var en våd fornøjelse, var dag to straks noget mere solrig, hvilket i den grad satte sit præg på stemningen blandt publikum. Her følger lidt billeder og videoer fra andendagen af draften i Nashville.

“Der er ingen regn i dag, men kun solskin” lagde værten for draften, NFL Networks Colleen Wolf, ud med at sige da hun gik på scenen på dag to af draften. Hendes medvært Michael Irvin fulgte efter med opfordringen, at “det er fredag, og de fleste af jer skal ikke arbejde i morgen. Så sørg nu for at slå jer ekstra meget løs og giv den ekstra meget gas i aften”.

Gas fik folk i den grad også givet den. Solen stod højt på himlen og vejret holdt tørt lige fra start til slut af anden runde. Det gav ekstra god grund til at smutte op på en af de overraskende mange rooftop barer i Nashville, hvor flere fans mange fans havde samlet sig, for at kunne stå at anskue pøblen lidt oppefra.

Og apropos pøblen, ja så var der igen stor overvægt af Titans fans. Titans havde to valg i henholdsvis runde to og tre. I begge runder gjaldt det valg nummer 19. Især deres valg i anden runde skabte stor begejstring for de lokale fans, som det kan ses i videoen herunder.

En af de ting vi også forventede ville ske i går nat skete: Josh Rosen blev tradet!
Modtagerne blev Miami Dolphins, der fik Rosen for deres valg nummer 62. Rosen skal dermed altså pakke sit hus, kæreste osv. sammen og flytte fra ørkenen i Phoenix til sydens strande i Florida.