Supermodel Josephine Skriver støtter Raiders til draften i Nashville

0

Den danske supermodel Josephine Skriver er rejst til Nashville for at se, hvem hendes favorithold Oakland Raiders vælger i første runde. Gul Klud fangede hende til et interview.

NFL-draften 2019 er i gang!

En af de mest fascinerende hold i dette års draft er Oakland Raiders, har har hele tre valg i første runde. Raiders vælger som nummer fire, 24 og 27, og klubben kan dermed gå i alle retninger.

Nashville er da også pakket med mange Raiders-fans, og en af de større af slagsen er dansk. Supermodel Josephine Skriver.

Gul Klud fangede Skriver, der torsdag fløj hele vejen til Nashville for at se, hvad hendes favorithold finder på i draften. Hun landede ved 15-tiden og håber på at se hele første runde.

Men hvorfor holder supermodellen egentlig med Silver & Black?

– Jeg har holdt med dem i fem år på grund af min kæreste, og jeg er blevet en kæmpe fan nu, siger Skriver til Gul Klud, før hun underskylder for straks at skulle videre.

Det er umuligt at gætte på, hvad Oakland gør i første runde, men én ting er sikkert. De har en stor fan i Josephine Skriver.