Bedste værdi: Jeff Okudah, CB, Ohio State
Lions var eftersignede fristet af Derick Brown, men heldigvis var de kun fristet. For med valget Jeff Okudah ramte Lions den lige i r….

Misforstå mig ikke, Brown er en suveræn spiller, men at Lions valgte Okudah, er for mig det næstbedste valg i hele draften. Han udfylder en kæmpe mangel efter, Lions sendte Darius Slay til Philadelphia Eagles, og så er han bare en eminent spiller på en af banens vigtigste positioner. Man kan altid sige, at valget var nemt for Lions, når nu de valgte som nummer tre i draften. Men med så højt et valg kommer også svære beslutninger, og historien har også vist, at et hold kan gå i panik, og tage nogle besynderlige valg. Det gjorde Lions ikke, og de har fået en mangeårig profil til forsvaret. Godt gået.

Dårligste værdi: D’Andre Swift, RB, Georgia
Det hele startede ellers så godt..
Glæden over Okudah holdt kun til dagen efter, hvor Lions tog en af de beslutninger, som jeg har sværrest ved at forstå.

Når man har frit valg på alle hylder, så tager man altså en præmie fra første hylde, men i min øjne gik Lions med trøstepræmien.. Både Josh Jones og Yetur Gross-Matos lå og ventede på dem, men i stedet valgte de at adressere runningback-positionen? For mig var det bestemt ikke en mangel for Lions, og slet ikke i anden runde. Og jeg er næsten ligeglad med, hvor god en spiller Swift er. Der var rigtig solide spillere ledige. Spillere der kunne havde udfyldt mangler, og kunne havde givet klubben super værdi. Det er en ommer.

Samlet vurdering
Forhåbentligt for Lions, vil man huske denne draft for, at de ramte en af de bedste cornerbacks i NFL, og ikke at de brugte to ud af otte valg på runningbacks. Kigger vi på den samlede draftårgang vil jeg dog gerne give Lions lidt mere ros, da jeg kunne godt lide hvad de gjorde i midten af draften. Med edge Julian Okwara fra Notre Dame, Guard Jonah Jackson fra Ohio State og Gaurd Logan Stenberg adresserede de deres reelle mangler med solide valg. Specielt Okwara er en spændende spiller, og samlet trækker de bestemt Lions draft op.

Alt i alt, kommer Okudahs karriere til at bestemme, hvordan vi i fremtiden vil se på Lions 2020 draft, men jeg tror virkelig, at de har landet en superstjerne.

Karakter: 7

Næste side: Hvad sker der i Green Bay?