Anden Halvdel af første runde

Fem quarterbacks i første runde, og bunden af første runde sætter gang i et EDGE-run.

Læser du med på mobilen, så hold den på langs for den bedste oplevelse.

17

Las Vegas Raiders

Alex Leatherwood, OT, Alabama

Sikke et klassisk Gruden-valg. Raiders elsker folk fra de store skoler, og Leatherwood er en stor bamse, efter Grudens filosofi. Han er meget ustabil i sit spil, men han er atletisk og stærk. Jeg havde ikke valgt ham i første, men havde ventet til anden runde.

18

Miami Dolphins

Jaelan Phillips, EDGE, Miami

Det er rigtig fornuftigt for Dolphins at forstærke deres pass rush, og selvom jeg har Ojulari lige over Phillips, så forstår jeg 100%, at Phillips passer bedre ind hos Dolphins. Godt valg af Dolphins.

19

Washington Football Team

Jamin Davis, LB, Kentucky

Rygterne har været stærke om Davis og Washington, og de viste sig at være sande. Jeg synes, at de havde større mangler på et par andre positioner, og Davis er måske også taget 5-10 pladser for højt. Solid spiller, men jeg er ikke blæst bagover.



20

New York Giants

TRADE: Cowboys ned fra 10 til 12 (Cowboys)

Kadarius Toney, WR, Florida

Hold da op. Det forstår jeg ikke. For det første, synes jeg ikke, at Toney er nogen førsterundespiller. Jeg synes, at Elijah Moore er meget bedre. For det andet, synes jeg ikke, at Giants manglede wide receiver, da Darius Slayton, Kenny Golladay og Sterling Shepard er en fin trio. Dårligste valg indtil videre i første runde i min optik.

21

Indianapolis Colts

Kwity Paye, EDGE, Michigan

Pass rusher var oplagt for Colts, og selvom jeg er større fan af Azeez Ojulari giver Kwity Paye fin mening. Han er stærk, tæt bygget og atletisk. Han skal udvikle sig lidt teknisk, og det har Colts ikke haft succes med at udvikle tidligere. Men Solidt valg.

22

Tennessee Titans

Caleb Farley, CB, Virginia Tech

Jeg elsker Farley som spiller. Hans atletiske evner og ball skills er sublime, og han havde været i spil til top 10, hvis ikke en rygskade havde skadet hans draftværdi. Tiden må vise, om det var klog at tage risikoen, men som udgangspunkt er jeg stor fan af spilleren.

23

Minnesota Vikings

Christian Darrisaw, OT; Virginia Tech

Perfekt fit for Vikings. Darrisaw er klart bedst i et outside zone-angreb, og Vikings har en stor mangel på venstresiden af den offensive linje. En trade ned og Darrisaw er en bundsolid første runde for Vikings.

24

Pittsburgh Steelers

Najee Harris, RB, Alabama

Det har været kendt længe, og jeg hader det.... Steelers' problem er ikke runningback, og det var det heller ikke sidste år. Den offensive linje og cornerback er langt større problemer. Det er den forkerte måde at forsøge løse angrebets problemer, og runningback er bare slet ikke en vigtig position. Øv et valg. Og jeg er Steelers-fan

25

Jacksonville Jaguars

Travis Etienne, RB, Clemson

Endnu et hold, der begår den dødssynd at tage en runningback i første runde. Og jeg forstår ikke, at Jaguars føler, det er vigtigt. James Robinson gjorde det godt sidste år, og selvom hans fit er tvivlsomt i Urban Meyers angreb, så er det stadig helt unødvendigt at tage Etienne.



26

Cleveland Browns

Greg Newsome, CB, Northwestern

Browns kunne gå i mange retninger, men jeg forstår, hvorfor cornerback bliver valget. De manglede dybde, og sidste år var det en svaghed. Newsome var den bedste cornerback tilbage, og det er bare en kanon vigtig position. Jeg synes, det er et godt valg. 

27

Baltimore Ravens

Rashod Bateman, WR, Minnesota

Ravens har tydeligvis haft ønsket om at forstærke deres kastespil, og her er Bateman et godt fit hos Ravens. Jeg havde måske fokuseret på den offensive linje først, og jeg har også et par andre receivere over Bateman, men det er ganske solidt valg.

28

New Orleans Saints

Payton Turner, EDGE, Houston

Et af de mere overraskende navne i første runde. Payton Turner har ikke fået super meget opmærksomhed i medierne, hvilket er ærgerligt. Han er en ganske god spiller med strålende atletiske evner og god størrelse. Havde ham personligt som nr. 49 på mit board, så selvom det er lidt høje end det, er det et solidt valg.

29

Green Bay Packers

Eric Stokes, CB, Georgia

Eric Stokes er hurtig, og det er sjældent en dårlig ting, når man skal overtale NFL-holdene. Hans spilforståelse er egentlig også rimelig, men jeg var ikke ret imponeret over hans ball skills og hans hofter, som jeg fandt stive. Jeg havde ikke taget Stokes i første runde, men jeg forstår valget af position.

30

Buffalo Bills

Gregory Rousseau, EDGE, Miami

For et år siden var Rousseau spået i top 15, men inden i dag forventede de fleste faktisk, at han faldt ud af første runde. Rousseau er ung og upoleret, men hans imponerende højde og længde gør ham svær at håndtere. Jeg synes, det er den rigtige position for Bills, men jeg må indrømme, at Rousseau var for stiv rundt om hjørnet til min smag. Havde ikke taget ham i første.

31

Baltimore Ravens

Jayson Oweh, EDGE, Penn State

Det er måske lidt overraskende, at Ravens ikke kigger på den offensive linje med deres to første valg, men EDGE var også en klar mangel, og jeg kan egentlig godt lide Jayson Oweh. Han havde nul sacks i sidste sæson af college, og han skal blive bedre teknisk, men han er en af de mest atletiske pass rushere ud af college nogensinde. 

32

Tampa Bay Buccaneers

Joe Tryon, EDGE, Washington

Endnu et valg, som giver mening. Buccaneers har ingen store mangler, men skal kigge mod fremtiden og prøve at ramme noget upside. Den beskrivelse passer Joe Tryon perfekt ind i, da han prototypisk længde, atletiske evner og styrke. Hans teknik og spilforståelse var dog store mangler, og derfor er han også min lavest rangerede spiller, som blev valgt i første. Dog ikke et horribelt valg som sådan.