Ifølge NFL Networks Ian Rapoport er Detroit Lions åbne for at trade ned i draften, og flere hold, Lions har været i kontakt med, har været “modtagelige”

Der er flere hold med mangler på quarterback-positionen i toppen af årets draft, men Detroit Lions er ikke et af dem.

Derfor overvejer holdet, ifølge Ian Rapoport, at trade sig tilbage i draften og få flere draftvalg.

Rapoport melder også, at Detroit har været i snak med flere hold, og at flere hold har været modtagelige for snakken.

Selvom Rapoport ikke nævner navne, er de oplagte mandskaber Miami Dolphins og Los Angeles Chargers, der begge har et stort hul på banens vigtigste position.

Der er dog et stort MEN. Washington Redskins vælger før Lions, og hvis Dolphins eller Chargers vil være sikre på at få deres mand, vil det mest fornuftige være at trade med hovedstadsholdet.

Hvis det sker, får Lions pludselig mulighed for at vælge kæmpetalentet Chase Young, som ene mand havde 18 sacks i 2019. Lions lavede til sammenligning 28 sacks sidste sæson, næstfærrest i NFL.