Se med, når vi kommenterer og reagerer på den første runde af NFL-draften.

Når den første runde af NFL-draften afvikles natten til fredag, kan du følge med på Gul kluds Facebook-side, hvor syv af Gul kluds skribenter går live.

Du kan følge NFL draften fra kl. 01:45 natten mellem torsdag og fredag, når Bengals skyder draften i gang til det sidste pick i første runde omkring kl. 06:00.

Mathias Sørensen, der også er vært på podcasten Det Ovale Kontor, styrer slagets gang hele natten, og han skal forsøge at holde styr på en flok gale og geniale draftnørder i form af Teis Joranger, Dennis Cordsen, Marc Skafte, Victor Risager, Alexander Paaske og Anders Kaltoft.

Tes Joranger
Dennis Cordsen LaCour
Marc Skafte
Victor Risager
Alexander Paske

Anders Kaltoft

De kommenterer på alle valg, alle handler og alle de mystiske beslutninger, der bliver taget i årets draft. The Magnificent Seven sidder klar fra Bengals’ første pick til det 32. og sidste valg i første runde, som de forsvarende mestre, Chiefs, i skrivende stund sidder på.

Der venter en uhyre spændende NFL draft.

Der bliver stor rift om årets quarterbacks. Bengals tager nok Joe Burrow 1er, men hvad sker der så?

Hvem tager Tua Tagovailoa? Hvem tager Justin Herbert? Og hvornår? Er der nogen, der tager Jalen Hurts eller Jordan Love i første runde? Og tager Patriots en quarterback?

Der er masser af andre spørgsmål, der trænger sig på, inden en meget uforudsigelig draft. Hvem handler op? Hvem handler ned? Kommer der en sand blockbuster-deal? Hvem dummer sig? Og hvem laver et steal?

Nogle af svarene kender vi først om et par, men torsdag nat får de første vurdering fra Gul kluds skarpe panel af draft-nørder.

Fra Las Vegas til online draft

Det er samtidig første gang nogensinde, at NFL afholder en online draft. Det sker som følge af coronavirus-pandemien, hvor draften er aflyst i Las Vegas, og alle de 32 general managers i stedet sidder hjemme i kælderen og drafter via Zoom, Skype, Teams eller hvad end de nu ender med at bruge. Her venter også en masse spænding – er der mon nogen, der kommer til at afsløre et valg, fordi de glemte at slukke mikrofonen?

Vi sidder i hvert fald klar til at følge spændingen fra klokken 01.45, og vi håber, at du er med hele natten. Du kan naturligvis stille spørgsmål under hele seancen, så gør kaffe og cola klar i rigelige mængder, hav en snack parat til senere (check vores superfede madsite Eat My Sports for lidt inspiration) og sæt et par tændstikker i øjnene.

Indtil da kan du varme op til draften med Gul kluds mange draft-artikler eller Det Ovale Kontors mange fremragende podcasts. Find begge dele herunder:

Se ogsåGul Kluds store Draft-sektion