Jedrick Wills, Alabama   


20 år (21 til maj)
193 cm (6 fod 4 inches)
141,5 kg (312 pund)
2019 stats
Tillod et sack, fire hits og ni hurries i 2019


Kort om Wills
Jedrick Wills er født og opvokset i Kentucky, men valgte Alabama som sit college. Han var backup i sit første år i 2017, inden han overtog som holdets startende højre tackle i 2018. Her spillede han hele 2018 og 2019 som starter, og i 2019 blev han valgt til årets hold i SEC-konferencen.

Styrker og svagheder

Styrker Svagheder
Eksplosiv underkrop og gode atletiske evner Sårbar mod indvendige moves lige nu
Spiller rigtig powerfuldt og med god funktionel styrke Kan forbedre stabiliteten i både hånd- og fodarbejde
Holder blokeringerne fint.  Lidt for mange false starts

Jedrick Willis ser både Teis og jeg (red. Dennis) nok begge som det bedste talent på den offensive linje i denne draftklasse. Hans funktionelle styrke gør, at han er bedre end flere af spillerne på denne liste, når modspillere kommer lidt på kant. Samtidig kan han flytte folk i løbespillet og holder blokeringer fint både i kaste- og i løbespillet.

Selvom han ikke er den bedste atlet i klassen er de atletiske evner stadigvæk rigtig fornuftige. Wills spillede højre tackle hos Alabama og derfor på den blinde side, da Tua – en af draftklassens bedste quarterbacks – er venstrehåndet.

Der hvor Wills lige nu er mest sårbar, er når EDGE-rushere går indenom ham. Iveren over at få en tilstrækkelig bred base til at få lukket ydersiden af i pass protection, kommer han for ofte så bredt, at han ikke er i position til at komme hurtigt nok ind at lukke døren. Ydersiden er normalt stedet, hvor de fleste har problemer, og det er klart det, der er sværest at blive god til. Indvendigt pres er dog mere destruktiv, fordi rusheren kommer hurtigere igennem. Netop dette stoler jeg dog på, at han relativt hurtigt lærer gennem NFL-træningerne, omend det måske kan tage toppen af hans evne til at beskytte ydersiden.

Læs også: De bedste quarterbacks i draften

Opsummering og system:
Der er mange Alabama-linjefolk, der får hype inden sæsonerne, men Jedrick Wills er kommet en smule under radaren og er så kommet ind på scenen som den offensive linjemand, der nok har den bedste kombination af et højt sikkerhedsniveau og samtidig et højt muligt topniveau i NFL.

NFL-holdene vil være fristede til at flytte Wills over på venstre tackle, og ellers kan han falde en smule til et hold, der vil bruge et højt valg på en højre tackle. Wills bør kunne spille mere eller mindre i alle systemer med god succes.

Forventet valgt: Top 10

Næste side: Mekhi Becton er et enormt monster af en tackle