Fremtidens stjerner: De bedste defensive tackles i draften

0

Marlon Davidson, Auburn


21 år
190 cm (6 fod 3 inches)
137 kg (303 pund)
2019 stats:
Lavede 49 tacklinger, hvoraf 6 var for minusyards, 7,5 sacks, 2 forcerede fumbles og 1kast slået ned


Kort om Davidson
Marlon Davidson er født og opvokset i Alabama, hvor Auburn ligger. Han var starter i fire sæsoner på Auburns defensive linje, og i hans første år i 2016 blev han den første defensive linjemand til at være fast starter i alle kampe siden 1985. I 2019 blev han i SEC-konferencen valgt til first team all-SEC ligesom sin holdkammerat Derrick Brown (øvest i artiklen).

Styrker og svagheder

Styrker Svagheder
Dejligt pad level og stacker blokeringer godt Skal polere sine pass rush-moves
Har noget ganske fin fleksibilitet Skal blive bedre til at komme af blokeringer i løbespillet
Læser spillet godt og har god situationsfornemmelse  Mangler lidt et trumfkort
Giver den gas non-stop  

Marlon Davidson er ikke den letteste evaluering, da hans rolle i college ikke vil være hans rolle i NFL. Davidson spillede primært EDGE hos Auburn, og han vejede i omegnen af 280 pund. Der er dog få EDGEs med den vægt i NFL, og de fleste er enige om, at han skal spille mere indvendigt i NFL. Det skifte virker Davidson til at omfavne, da han ved combine havde taget en god del vægt på, så han nu vejer over 300 pund.

Men grundet hans anden position i college, så er der også nogle opgaver og områder som indvendig defensiv linjemand, som er svære at vurdere. Atletisk set er han ikke super eksplosiv, men han har en fleksibilitet og lethed over sine bevægelser, som er ret god for en stor mand. Teknisk synes jeg, at han spiller med et godt lavt pad level og er dygtig til at skyde sine hænder og få dem placeret i brystet på den offensive linjemand. Det er ekstra vigtigt indvendigt og peger i den rigtige retning for hans positionsskifte.

Den primære ting, der taler for, at Davidson kan udvikle sig til en solid spiller i NFL, er hans spilintelligens. Jeg synes, at han læser spillet rigtig fint, og han virker til at have en naturlig fornemmelse for, hvad angrebet forsøger at udrette, og hvornår han skal være opmærksom på forskellige ting. Derudover spiller han med en lækker attitude på banen. Der er en glæde ved spillet og en fighter-mentalitet, som jeg virkelig sætter pris på.

Hvis vi skal kigge lidt på svaghederne, så skal han polere sin teknik som pass rusher. Han har nogle moves hist og her, men der skal i højere grad være en plan med hans rushes, og han kan ikke vinde på effort og styrke lige så meget, som han gjorde i college. Derudover skal han være bedre til at shedde blokeringer. Det er fint at stacke blokeringer godt og ikke blive kastet rundt, men hvis man ikke ender med at lave spillene, er det næsten ligegyldigt. Der skal hans timing og evne til at smide den offensive linjemand væk være lidt skarpere.

Opsummering og system
Jeg kan virkelig godt lide Marlon Davidson som type. Han virker klog, arbejdsom og har en dejlig personlighed, og derfor tror jeg også på, at han kan blive en starter i NFL, selvom han skal flyttes mere indvendigt i NFL. Han vil stadig have alsidigheden til at spille snaps som EDGE på nogle downs, og evnen til at flytte end mand rundt vil være en ting, som nogle hold værdsætter rigtig meget.

Største spørgsmålstegn ved Davidson er måske, hvor hans trumfkort er? Hvad er den ting, som han kan vinde på igen og igen i NFL? Han er ikke super eksplosiv, han er ikke brølstærk og han er ikke et teknisk vidunder. Kan han blive et teknisk vidunder, eller vil hans intelligens og arbejdsindsats være hans bedste chance for at blive mere end blot solid? Det er nogle af de ting, som NFL-holdene skal prøve at besvare, når de ser Davidson.

Forventet valgt: Sidst i første runde eller anden runde

Næste side: Bundsolide Jordan Elliott ligner en solid starter