C.J. Henderson, Florida


21 år
185 cm (6 fod 1 inches)
92,5 kg (204 pund)
2019 stats:
Lavede 32 tacklinger, slog 11 kast ned, men ingen interceptions (6 interceptions samlet 17 og 18)

Kort om Henderson
Henderson er født og opvokset i Florida, og han var også stor fan af Florida Gators, da han voksede op. Hans ser meget op til tidligere Florida-cornerback Joe Haden. Startede halvdelen af sin freshman-sæson i 2017 og var sidenhen starter i 2018 og 2019. Blev i 2019 valgt til årets hold i SEC-konferencen af trænerne.

Styrker og svagheder

Styrker Svagheder
Bevæger sig som en drøm for en mand af hans størrelse Tackler dårligt
Super sticky i man coverage Har nogle mentale blundere og sløser en gang imellem
Dygtig i press coverage  
   

Hvis man kigger på det fysiske, har C.J. Henderson lige så gode forudsætninger som Jeffrey Okudah. De er måske endda endnu bedre, da Henderson har endnu mere fart i stængerne end Okudah. Ellers ligner de hinanden i højde og drøje, og Henderson har ligeledes utroligt glidende bevægelser med dejligt hurtige fødder.

Det gør generelt Henderson rigtig svær at slippe af med i man coverage, hvor han har fart og quickness til at følge med praktisk talt alle receivere. Du skal være en teknisk god ruteløber, ellers hænger Henderson på. Derudover kan jeg godt lide Hendersons evner i press coverage, hvor hans quickness og længde gør ham svær at skabe tidlig separation mod. Derudover sidder han dejlig lavt i sin back pedal, og han viser dejlig tålmodighed og tiltro til sin egen fart. Den selvtillid og ro bunder i hans atletiske evner, og det er guld værd for en cornerback.

Læs også: De bedste defensive tackles i draften

Der hvor Henderson så falder efter Jeffrey Okudah er i de mere tekniske og mentale dele af spillet. Generelt kan Henderson gøre det hele, men han har nogle mentale blundere, hvor forbindelsen til joysticket går ud midt i spillet. Han tillod en håndfuld dybe kast i år, hvor han enten læser spillet forkert eller sløser med sin teknik. De udfald skal væk, hvis han skal blive en topcornerback, og det er grunden til, at han halter lidt efter Okudah. Disciplin og pålidelighed.

Til sidst er det værd at nævne, at Henderson har for mange missede tacklinger og situationer, hvor han ikke gider hjælpe til i løbespillet eller mod screens. Det er et andet område, hvor han halter efter Okudah, som ikke er bange for at den fysiske del af spillet.

Opsummering og system
Henderson har alle de fysiske forudsætninger for at blive en stjerne, og hans naturlige opdækningsevner kan kun matches af Okudah i år. Han har dog brug for en træner, der går ind og får fjernet de sidste skønhedsfejl, før han kan bryde helt igennem som en stjerne.

Systemmæssigt bør Henderson primært blive benyttet i et system med man coverage, synes jeg. Lad ham bruge sin unikke kombination af størrelse og atletiske evner, så han bare kan gå mand mod mand mod receivere. Det vil også mindske hans eksponering til situationer, der afhænger af hans evne til at læse spillet, og derudover typisk også mindske nødvendigheden af gode tackleevner.

Forventet valgt: Top 20

Næste side: A.J. Terrell har stort potentiale og god spilintelligens