Endelig… Shedeur Sanders er draftet!

0

Hvordan gik det til, at en af de mest omtalte quarterbacks faldt helt til femte runde til et hold, der allerede havde taget en quarterback?

Quarterback Shedeur Sanders skulle være gået i første runde… så hvordan pokker faldt han helt til femte, hvor Cleveland Browns endelig på pick 144 greb knoglen og gav Sanders-knægten et kald?

Hans fald skyldtes, at holdene ikke så ham som en førsterunde-talent. Men hans videre fald bragte spørgsmål om hans karakter uden for banen frem i lyset. Er han all-in på football? Går han mere op i fame og fortune end football? Har han overhovedet NFL-talent.

Her er en tidslinje over Shedeur Sanders’ collegekarriere og draft-status frem til nu:

Efterår 2021:
Sanders begyndte den første af sine to sæsoner som quarterback for det lille college Jackson State, hvor hans far, Hall of Famer Deion Sanders, var cheftræner. I løbet af Shedeurs to sæsoner gik Jackson State 11-2 og 12-1 og vandt mesterskaber på næstbedste niveau i træk.

Forår 2023:
Selv samme Deion Sanders (altså farmand) bliver udnævnt som ny cheftræner for Colorado. Den sejrsvante skole havde nærmest bibelsk haft et par magre år, og ind kom Neon Deion som redningsmand.
“Coach Prime” skabte hurtigt overskrifter ved at stå bag en af de mest dramatiske udskiftninger i truppen i college-football historien. Han hev mere end 40 spillere fra Jackson State med sig, inklusive begge sine sønner Shedeur og Shilo samt superstjernen Travis Hunter (der blev draftet 2 i år).

Efterår 2023:
Med uhyre meget medie-bevågenhed startede Colorado sæsonen 3-0, men vandt kun én af de næste otte kampe. Shedeur sluttede sæsonen med at ramme på 69,3 % af sine kast for 3.230 yards med 27 touchdowns og kun tre interceptions.

Efterår 2024:
Colorado vandt fem af deres sidste fem kampe af deres sidste seks kampe og Shedeur satte skolerekorder for flest kaste-yards i en sæson med 4.134, højeste completion-procent på 74 og flest touchdowns med 37. Han blev kåret til Big 12 konferencens Offensive Player of the Year.

Uden for banen voksede Sanders’ stjernestatus og ifølge diverse rapporter havde han sponsor-kontrakter for cirka 6 millioner dollars.

Vinter 2025:
Tidligt i draftprocessen blev Shedeur nævnt som mulig førstevalg i konkurrence med Miami Hurricanes-quarterback Cam Ward. Men efterhånden som Ward cementerede sig som årgangens bedste qaurterback, faldt Sanders pludselig i mange mediers og åbenbart også klubbernes anseelse.

Forår 2025:
Sanders deltog i Colorados Pro Day, hvor han viste sine kasteevner frem for NFL-holdene og deltog i interview med interesserede klubber. Han viste præcise dybe kast, mens nogle af hans korte kast var mere upræcise. De tilstedeværende talentspejdere beskrev hans armstyrke som god, men ikke fremragende.

Ugen op til draften;
Flere og flere medier begyndte at tvivle på Shedeur Sanders kvaliteter, og i flere mock drafts røg han chokerenden helt ud af første runde. Det skulle vise sig, at være spot on

NFL Draft 2025, 1. runde:
Mens holdkammerat Travis Hunter havde taget turen til Green Bay, så var Shedeur Sanders ikke til stede til selve draften. Alligevel kunne vi følge med i, hvordan han havde det med live TV-dækning fra hans og farens draft-party hjemme i Texas. De kunne se Cam Ward blive draftet 1 og Giants trade op for at tage Jaxson Dart med pick 25.

NFL Draft 2025, fredag:
Ja ja, så Sanders var faldet ud af første runde. Det var måske nok overraskende, men ikke en katastrofe. Han ville jo blive valgt hurtigt i anden runde. Troede de fleste… Men han blev ikke valgt, hverken i anden runde eller tredje, og blev sågar offer for telefonfis fra en, der udgav sig for at være Saints’ sportschef Mickey Loomis.

NFL Draft 2025, lørdag:
Efter at fem quarterbacks var blevet valgt i de første tre runder, skrev Shedeur på X i starten af dag 3: “Endnu en dag, endnu en mulighed for at spille det spil, jeg elsker. Tak Gud #LEGENDARY.” Alligevel gik hele 4. runde uden aft Sanders fik sit navn råbt højt.

Men så ENDELIG efter 143 spillere var blevet valgt før ham, tradede Browns op i femte runde for at vælge Sanders og satte dermed punktum for en af de største draftfald i NFL-historien.

Det mest vanvittige ved, at Browns valgte ham er, at de valgte quarterback Dillon Gabriel i tredje runde, og altså dermed har valgt to quarterbacks i draften, samtidig med at de i forvejen har to første-runde quarterbacks på holdkortet i Joe Flacco og Kenny Pickett.