2019-draftens første runde løb af stablen i nat. Her er den hurtige (og totalt urimelige vurdering) af vindere og tabere!

Ja, det er på et fuldstændig urimeligt grundlag, at jeg vurderer de 32 hold, og naturligvis alt, alt for tidligt. 2019-draften er ikke engang tæt på at være færdig, og de 32 første spillere, der er valgt, har endnu ikke sat fødder på en NFL-bane.

Det var en draft, der fra Raiders pick 4 af Clelin Ferrell tog mange interessante drejninger, med spændende valg og handler. Giants tog en quarterback med pick 6 og tradede sig senere ind i første runde igen, så de i alt havde tre valg på førstedagen.

Også Raiders havde tre valg, mens flere klubber helt holdt sig fra at vælge spillere torsdag, men i stedet satser tungt på fredag og lørdag.

*** Læs også: Analyse: Første runde – alle 32 picks med karakterer!

Steelers tradede op fra 20 til 10 for at få linebacker Devin Bush, mens Washington Redskins havde is i maven, og blev belønnet for sin tålmodighed med quarterback Dwayne Haskins.

*** Læs også: Her er de bedste spillere til andendagen af draften

Vindere

New York Giants:
Jeg var ikke fan af, at de valgte quarterback Daniel Jones med det 6. pick, men de fik den quarterback, de ville have. Samtidig fik de den massive defensive tackle Dexter Lawrence med pick 17, og tradede op for at vælge cornerback Deandre Baker på pick 30. To solide forstærkninger til forsvaret og fremtidens quarterback. Svært ikke at give topkarakter for det.

Jacksonville Jaguars:
Det er vildt nok at kalde dem en vinder, men med pick nr. 7 var der no-chance-in-hell, at de kunne få Josh Allen. Altså pass-rusheren, ikke Bills QB… Men alligevel faldt draften således ud, at Jaguars som syvende hold forbløffet kunne konstatere, at et i forvejen solidt forsvar nu pludselig fik en potentiel superstjerne tilknyttet. Raiders draftede Clelin Ferrrell nr. 4, og mon ikke Ferrell og Allen fra nu bliver sammenlignet ved blot den mindste lejlighed!

Washington Redskins
Først fik de fremtidens quarterback, da de ikke panikkede, men lod draften udfolde sig, og kunne se Dwayne Haskins falde helt ned til pick nr. 15. Da en af draftens største defensive profiler samtidig faldt og faldt, fik Redskins endnu en gave, da de kunne trade op og vælge DE Montez Sweat med pick 26. To virkelige gode spillere med potentielt langt større værdi, end Redskins gav.

Denver Broncos:
De havde muligheden for at drafte linebacker Devin Bush eller quarterback Dwayne Haskins med pick nr. 10, men valgte i stedet en trade med Steelers. Broncos fik et ekstra pick i anden runde, og et ekstra pick i tredje runde i 2020 for at falde 10 pladser i draften, med til plads 20. Her valgte de TE Noah Fant, som omgående opgraderer deres kasteangreb. Med flere solide spillere tilbage i anden runde, kan det vise sig at være en genial handel.

Oakland Raiders:
Det var højst overraskende, at Raiders tog Clelin Ferrell med pick 4, og det valg alene giver ikke vinder-status. Men med to picks yderligere i første runde, hvor Raiders fik to dygtige spillere, bevæger de sig op i toppen af draft-rangeringen for torsdag. Runningback Josh Jacobs passer perfekt ind i Grudens system og runningback var en mangelvare på Raiders holdkort. Safety Johnathan Abram er en hård nyser, som tilføjer råstyrke og fart i de bageste geledder.

Seattle Seahawks valgte defesive end L.J. Collier med pick 29 i draften. Det berettiger ikke til en topkarakter, men er heller ikke et decideret dårligt valg. Til gengæld handlede de bedre end en jysk krejler på Ho fåremarked, da de vekslede pick 21 til pick 30 og pick 30 til samlet: Femtevalg i anden runde, tre ekstra valg i fjerde runde, og et ekstra pick i femte runde. Nu kræver det selvfølgelig at de rammer plet, men tænk på at de i sin tid draftede Richard Sherman i femte runde.

Tabere

Houston Texans:
Tytus Howard… Who? Texans overtænkte hele situtationen og valgte en offensive lineman de fleste havde rangeret til sen anden runde eller tredje runde. Med både Jawaan Taylor, Cody Ford og Dalton Risner stadig tilgængelige er det her valg meget mærkeligt. Jeg håber for Texans og Deshaun Watson, at de ved noget, jeg ikke ved, for ellers er det et virkelig dumt pick.

Indianapolis Colts:
Colts havde muligheden for at forstærke defensiven med pick 26. De kunne have valgt en af flere dygtige safeties, eller hjælp til den defensive linje. I stedet tradede de ud af første runde og fik et ekstra pick… i 2020!
De tradede pick 26 til Redskins og røg helt ned på pick 46 eller sagt på en anden måde – pick 14 i anden runde. Det var lidt for langt ned efter min smag, og spørgsmålet er, om de finder en defensiv playmaker så sent. På den anden side draftede de LB Darious Leonard i anden runde sidste år.

Tampa Bay Buccaneers:
At vælge LB Devin White med pick nr. 5, kan man ikke sige noget til overhovedet. Han kan blive en stjerne på linebacker for Bucs i mange år frem. Men, men men… da Raiders nappede Clelin Ferrell nr. 4, var DE Josh Allen pludselig et muligt valg for Bucs. En pass rusher af de helt store siger man sjældent nej tak til, men det gjorde Bucs, og det kan komme til at blive den største historie fra denne draft. Bush er et godt valg. Spørgsmålet er kun om Josh Allen havde været bedre i et NFL, hvor pres på modstandernes quarterback ofte afgør kampe!

 

2 KOMMENTARER

  1. Hmmm…. TB Buccaneers valgt bare ikke LB Devin Bush, det gjorde Steelers i 10. overall …. Buccaneers valgte LB Devin White med 5. Overall. Ændre nok ikke på at DE Josh Allen havde været et mere oplagt valg, nu han overraskende var tilgængelig.

Comments are closed.