Tabere

Efter de seks vindere, er vi nu nået til NFL draftens tabere.

Som Minnesota Vikings fan kan jeg kun være glad for, hvordan draften forløb i NFC North. Green Bay Packers og Chicago Bears var helt væk, mens Detroit Lions trods alt forbedrede mandskabet på vigtige positioner.

Du kan se alle picks i alle runder her: NFL draft 2020: 1. – 7. runde
Du kan se alle picks fordelt på hold her: NFL draft 2020: Alle hold, alle picks

1

Chicago Bears

Man kan aldrig have nok tight ends, eller...
OK, så de havde ikke meget at skyde med, blandt andet fordi deres førstevalg var brugt i Khalil Mack traden for to år siden!! 
Deres første valg i draften kom således i anden runde med pick 43, og her valgte de... en tight end. Endnu en. Så de nu har 10 i truppen. I shit you not... OK, så Cole Kmet var på papiret den her drafts bedste tight end, men de kunne have fået så meget andet. De gjorde det bedre med deres næste valg, hvor de nappede cornerback Jaylon Johnson. Og så havde de faktisk ikke et pick før igen i 5. runde. 
2/6

2

New England Patriots 

Her er en Tom følelse...

Patriots gjorde som Patriots gør, og tradede ud af første runde. Så tænkte de fleste: Nu vælger de fremtidens quarterback, men nej i stedet tog de safety Kyle Dugger. OK, han er hurtig og passer sikkert fint ind i Patriots system, men det var et reach. Også valget af Edge rusher Josh Uche sidst i anden runde har sådan lidt mehhh over sig. Og så kom chokket: Patriots draftede en kicker: Justin Rohrwasser. Udover et fedt navn, er der ikke noget at sige om ham. Desværre for Hjalte Froholdt, så draftede Patriots ikke én eller to, men hele tre indvendige offensive linemen lørdag, så danskeren får rigeligt med konkurrence op til sæsonstarten. 
2/6

3

Oakland Raiders

Smart i en fart...

Det var ikke som sådan, at de valgte dårlige spillere. De gjorde det bare for tidligt. Jeg havde Raiders som en af mine tabere efter dag 1 i draften, og det blev ikke bedre fredag og lørdag. 
I første runde havde de to picks og med begge tog de - i min optik - en spiller for tidligt. Første valgte de receiver Henry Ruggs (blot kaldet Ruggs-star) med pick 12 og så tog de med pick 19 cornerback Damon Arnette, som de måske kunne have fået i anden eller tredje runde. 
Raiders har flere mangler og alligevel draftede de yderligere to receivere i tredje runde, så tre af deres første fire picks var receivere.   

2/6

4

Los Angeles Rams

Fra Super Bowl til kulkælderen

Det er ikke engang halvandet år siden, LA Rams stod i Super Bowl, men lige nu ligner de det dårligste mandskab i NFC West divisionen. Både på banen og udenfor. Der er blevet taget et hav af dårlige beslutninger, og det seneste eksempel er denne draft. 
Der er masser af mangler af holdet, men alligevel vælger de en runningback med deres første pick. Cam Akers blev taget i anden runde (de havde ikke noget pick i første runde pga. Jalen Ramsey handlen i efteråret), og han er da en fin spiller, men var det virkelig det klogeste valg? Så valgte de en receiver og en tight end, selvom Jared Goff i forvejen har masser af våben at lege med. Edge Terrel Lewis kan vise sig som et scoop, men ellers var det dette en ringe draft.    
1.5/6

5

Seattle Seahawks

For Pete's sake...

Uinspirerende og no-names er vel det kan man kalde Seahawks draft. Sidste år fik de et par skønne sene valg foræret som f.eks. receiver DK Metcalf, men i år var de bare lidt for smarte. Hvorfor skulle de tage linebacker Jordyn Brooks i første runde og edge rusher Darrell Taylor i anden runde? Helt ærligt så kunne de have fået dem begge en runde senere, og så valgt en potentiel superstjerne i første runde. Det eneste gode, der er at sige om denne draft for Seahawks, er running back DeeJay Dallas, der både har et fedt navn og kan blive en god spiller for dem.
1.5/6

6

Green Bay Packers

Say Cheeeese...

Om han så sagde cheese i 10 minutter, tror jeg ikke, du kunne tvinge et smil over læberne på Aaron Rodgers. 
I en draft spækket med dygtige receivere valgte Green Bay Packers lige nøjagtig nul. Zero, zip, zilch, nada... I stedet tog de en tung runningback, en ligegyldig tight end og - hold fast - tradede op for at tage en quarterback i første runde. 
Det er svært at forstå, hvad der foregår i osteland, men én ting er sikkert: For Aaron Rodgers var det starten på enden.   
1/6

Næste side: Sådan vurderer jeg resten