Tabere i første runde af 2024 NFL draften
På første side kiggede vi på mine fem vindere i første runde, mens vi nu skal have et kig på de hold, der i min optik klarede sig mindre godt.
Det er naturligvis svært at vurdere vinderne uden at have set spillerne på banen, og måske endnu sværere at sætte negative ord på taberne efter første runde.
Nogle picks var dog lidt overraskende, selvom vi jo ikke kender facit før om tidligst to-tre år. Desuden var der flere klubber, som slet ikke foretog et valg, og f.eks. træder Texans og Rams først ind i draften i fredag.
Ikke desto mindre får du her mit bud på torsdagens tabere.
Atlanta Falcons
Det hører til sjældenhederne, at jeg et hold med to picks i første runde blandt mine tabere, men der er to ting, der taler for at Falcons alligevel lander her. De vælger to Edge-spillere Jalen Walker og James Pearce Jr. Så langt så godt, de havde i den grad brug for pass rush. Men de vælger altså to spillere, der ikke er 100% pass rushere, ikke er 100% NFL-klar, og især for Pearce’s vedkommende kommer ind med et par store spørgsmålstegn om arbejdsmoral og modenhed. Ikke nok med det, Falcons gav kassen for at trade op. Rams griner hele vejen til banken efter de Falcons pick i anden runde OG deres pick i første runde til næste år. Det var for dyrt Falcons.
Dallas Cowboys
Ja, de havde behov for hjælp til offensive linje, og ja de kan åbenbart godt lide spillere, der hedder Tyler, men at tage G/T Tyler Booker i første runde med pick 13 var godt nok højt. Når man drafter kan vælge at anskue det på to måder: Gå efter den bedste spiller eller fyld et hul, og Cowboys var klart ude i sidstnævnte her, efter rockstar Zack Martin er gået på pension. Fint at de så adresserer en mangel, men jeg synes også der var bedre muligheder end Booker, og Cowboys kunne måske endda have tradet ned. Men Jerry Jones lavede igen sin “magi”…
Carolina Panthers
Hmmm. Var det virkelig det bedste valg på pick 9 af Panthers. Fint nok, at de giver quarterback Bryce Young et langlemmet våben i Tetairoa McMillan, der både sidste år og forrige år havde over 1.300 yards. De tog Xavier Legette sidste år, der måske skuffede lidt, men trods alt viste gode tendenser hist og her, og jeg troede faktisk Panthers vlle opgradere den offensive linje eller forstærke forsvaret frem for at hente endnu en receiver. Og så endda en receiver, hvor man er lidt i tvivl om han har farten til at klare sig i NFL.
Detroit Lions
jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg tager totalt fejl på den her, men eg synes godt nok defensive tackle Tyleik Williams til Lions på pick 28 var højt. OK, han kommer fra college-mestrene Ohio St. (hvilket betyder han har flere mesterskaber end Lions har vundet Super Bowls), men mange eksperter havde ham først til at gå midt i anden runde. Så lidt lgie som Cowboys, så tog Lions her en spiller lidt for tidligt for at fylde en åbenlys mangel. Men vinder de Super bowl i februar og Williams var den manglende brik, så holder jeg bare min kæft.
Denver Broncos
Broncos havde et hav af muligheder, da de kom til på pick 20. Draften var nærmest faldet ud, som man kunne have forudset med et par enkelte udtagelser, og dermed må vi formode, at den spiller Broncos valgt her, også på forhånd var ham, de havde sat næsen op efter. Sporschef George Paton og cheftræner Sean Payton overraskede mig her ved at tage DB Jahdae Barron. OK, han er en glimrende spiller, der kan spille lidt af hvert og du kan rykke ham rundt i bagkæden, men var der ikke andre og bedre muligheder her?
Bonus: Shedeur Sanders
Spillermæssigt var torsdagens tabere de spillere, der havde forventet at blive draftet i første runde, og som vi andre nok også havde. Der var et par store overraskelser imellem, og den største var uden tvivl quarterback Shedeur Sanders. Ikke bare faldt Deions søn helt ud af første runde, men han kunne også se Giants trade op… og så tage quarterback Jaxson Dart. Den må have gjort ondt på hele Sanders-familien. Nu bliver det spændende at se, hvor langt han falder på dag 2.
Related