New Orleans Saints
| Rd. | Pick | Navn | Pos. |
| 1 | 8 | Jordan Tyson | WR |
| 2 | 42 | Christian Miller | DT |
| 3 | 73 | Oscar Delp | TE |
| 4 | 132 | Jeremiah Wright | OG |
| 4 | 136 | Bryce Lance | WR |
| 5 | 172 | Lorenzo Styler Jr. | S |
| 6 | 190 | Barion Brown | KR |
| 7 | 219 | TJ Hall | CB |
Mest værdifulde pick: 2.runde (Nr. 42): DT Christen Miller, Georgia
Saints har virkelig manglet en nose tackle, så at hive Miller ind i 2. runde kan vise sig at være guld værd for de i forvejen delvist guld-blusede i New Orleans. De mangler faktisk ikke defensive tackles, men ingen af dem har vist sig som solide nose tackles og det har givet udslag, når løbet skulle stoppes.
Christen Miller har i hvert fald i Georgia lignet en bomstærk nose tackle. Tiden må vise om han også bliver det i NFL og hos Saints.
Samlet vurdering
En ganske udmærket draft fra Saints’ side. De skulle have en partner til WR Chris Olave og det fik de i Tyson. Han har til tider lignet et top10-valg i college, men det er med understregning af ”til tider.” For Tyson har bøvlet med skader, men undgår han dem i NFL, så ser det lovende ud.
I det hele taget har Louisiana-holdet været tyndt besat på receiver-fronten, men det ser langt bedre ud nu med tilføjelsen af TE Delp, WR Lance og KR Brown.
Saints manglede også en pass rusher og ved at trade en 5. og 7. runde-valg til Raiders fik de fingre i Tyree Wilson. Et solidt valg, men med den hage at Wilson bliver free agent efter sæsonen.
Karakter: 10
Næste side: Bucs lander et af draftens største forsvarstalenter








