Draft-karakterer: AFC East 

0

New England Patriots

Rd.PickNavnPos.Note
128Caleb LomuOTFra HOU via BUF
255Gabe JacasEDGEFra LAC
395Eli RaridonTE
5171Karon PruntyCB
6196Dametrious CrownoverOTFra IND via MIN, CAR og JAX
6212Namdi ObiazorLB
7234Behren MortonQBFra MIN
7245Jam MillerRBFra LAR via HOU og JAX
7247Quintayvious HutchinsEDGE

Mest værdifulde pick: OL Caleb Lomu, 1. runde (pick 28) 

New England Patriots overraskede alle sidste sæson ved at nå helt til Super Bowl. Der fik de til gengæld en ordentlig lussing af Seattle Seahawks, og ikke mindst den offensive linje blev ydmyget og udstillet.

Så er der kun én ting at gøre, og det er tage fat om nældens rod, så Patriots har sendt flere spillere på porten, hevet nye ind i free agency og fortsatte med i draften, hvor de åbnede ballet med at tage Caleb Lomu. Han kommer til at blive sat ind på en af de to Guard-pladser på den offensive linje, og skal forstærke den indvendige del af linjen, der havde det svært i Super Bowl (og andre kampe).

Patriots valgte faktisk en tackle mere i 6. runde i Dametrious Crownover, men han ser ikke banen meget i den kommende sæson.

Samlet vurdering 

I NFL er ens Super Bowl vindue efterhånden blevet meget kort. Du har chancen og tager du den ikke, kan der gå flere år (eller årtier, bare spørg Bills), inden det åbner sig igen. Sådan har det dog ikke været i New England, hvor duoen Belichick og Brady leverede seks Super Bowl titler til de forkælede fans i Foxboro syd for Boston.

I januar stod Patriots der igen, og selvom de tabte Super Bowl, så var det imponerende så hurtigt, de havde formået at lave et generationsskifte. Derfor havde vi også forventet, at de ville være super-agressive i dette års draft, lukke åbenlyse huller og få nyt talent ind, der måske kunne sende dem tilbage til Super Bowl og vinde den denne gang.

Men de havde faktisk ikke en særlig god draft. I hvert fald ikke på papiret. Efter Lomo i første runde valgte de Edge Gabe Jacas (det ser ud som Jackass men udtales Akis), og han virker som lidt et reach med pick 23 i anden runde (pick 55 i alt).
Tight end Eli Raridon i tredje runde er heller ikke en spiler, der er meget at sige om, og så fulgte fem spillere i 6. og 7. runde, der måske/måske ikke kommer på holdet.

Karakter: 04 

Næste side: Top-karakter for New York Jets’ draft