Kun to hold er tilbage i NFL-sæsonen, og næsten alle hold er derfor i gang med forberedelserne til free agency og draften. Det er vi også på Gul Klud, og her får du en introduktion til Teis Jorangers 50 højestrangerede spillere på nuværende tidspunkt.
NFL ligger aldrig stille, og selvom der stadig mangler en enkelt kamp, så er forberedelserne til draften og free agency i fuld gang. På Gul Klud vil vi dække begge intenst over de kommende måneder, og vi starter her med en introduktion til nogle af de største navne i årets draft.
Dette vil være en liste med mine (Teis Joranger red.) 50 højestrangerede spillere på nuværende tidspunkt, hvor jeg har kigget nærmere på 161 spillere i den kommende draft. Den liste vil med garanti ændre sig over de kommende måneder, hvor jeg får set flere spillere, får set mere video på de allerede vurderede spillere og derudover tager combine-præstationer ind i overvejelserne.
Denne top 50 er på tværs af alle positioner og er ikke en forudsigelse af, hvad der forventes at ske til april. I de kommende uger og måneder vil der komme artikler, der sætter fokus på specifikke positioner. Spørgsmål til spillere på eller udenfor listen kan stilles på Gul Kluds facebook-side, i kommentarfeltet eller direkte til Teis Joranger på twitter.
1) Chase Young, EDGE, Ohio State (196cm, 120kg)
Nogle beskriver Chase Young som det bedste pass rush talent i de sidste 5-10 år, og selvom jeg ikke helt synes, at han er i en liga for sig set gennem årene, så er han stadig den bedste spiller i draften. Kombinationen af atletiske evner, styrke og strålende teknisk kunnen som pass rusher gør ham til et våben fra dag et i NFL. Hvis vi skal finde noget, som han kan arbejde lidt på, så er det hans evner til at arbejde af blokeringer i løbespillet, hvor han godt kan have mere indflydelse, end han havde i college.
2) Joe Burrow, QB, LSU (193cm, 98kg)
2019-sæsonen af Joe Burrow var måske den bedste quarterbacksæson nogensinde i collegehistorien. Uanset modstanderen ødelagde Burrow og hans receivere bare alt, hvad der stod i deres vej, og det har flyttet Burrows draftudsigter fra et forventet valg på starten af dag 3 til den første spiller valgt overhovedet. Burrows store trumfkort er hans generelle præcision, hvor han bare næsten intet misser, og så er han helt forrygende til at bevæge sig i lommen og undgå pres. Burrow er dog ikke et perfekt prospect, og en halvsvag armstyrke kunne potentielt give udfordringer med at kaste bolden ind i små vinduer i NFL.
3) Derrick Brown, DT, Auburn (196cm, 144kg)
Derrick Brown er måske den spiller, jeg har haft det sjovest med at se indtil videre. Brown er en stor tung defensive tackle på over 140kg, og når man tager den vægt i betragtning, så giver hans gode bevægelsesevner næsten ingen mening. Brown er adræt, eksplosiv og fleksibel, mens han er bomstærk og teknisk stærk både mod løbet og kastet. Hvis man har hørt beskrivelsen “dansende bjørn” om en spiller, så er Brown sådan en type. En wrecking ball til midten af dit forsvar.
4) Ceedee Lamb, WR, Oklahoma (189cm, 88kg)
Årets wide receiverårgang er helt vildt god og dyb. I denne top 50 vil du finde otte styks, og der er yderligere en håndfuld receivere lige uden for top 50. Min højestrangerede receiver lige nu er Ceedee Lamb. Han er ikke en hurtig mand, der strækker banen dybt på fart, men han er derimod en rigtig dygtig ruteløber, der forstår at skabe separation på mange måder. Derudover har han en kropskontrol, som er DeAndre Hopkins-agtig, og det giver ham evne til at lave vinde pressede catch-situationer og lave spektakulære højdepunkter.
5) Tua Tagovailoa, QB, Alabama (185cm, 95kg)
Der er lige nu ikke meget tvivl om, at Joe Burrow forventes at blive valgt først i draften af Cincinnati Bengals. Jeg synes dog ikke, at niveauforskellen mellem Burrow og Tua Tagovailoa er så stor. Det, som skræmmer ved Tua, er hans skadeshistorik, hvor han i sin collegetid havde et par ankelskader og senest den alvorlige hofteskader, som kostede ham anden halvdel af 2019-sæsonen. Hvis man dog udelukkende kigger på spillet på banen, så er Tua strålende i lommen, ligesom Burrow, og så er han dejlig hurtig til at læse banen. Det primære punkt, hvor han taber terræn til Burrow er præcision. Her misser Tua bare lidt flere kast, som Burrow ikke umiddelbart gør. Men det hold, der ender med at vælge Tua, får stadig en meget talentfuld quarterback.
6) Jedrick Wills, OT, Alabama (195, 145kg)
Jeg har nævnt, at wide receiver er af draftens stærkeste positioner, men den anden store kongeposition i årets draft er offensive tackle. Jeg har Jedrick Wills øverst, da jeg synes, at han teknisk er utroligt stabil, mens han er dominerende i løbespillet. Han er ikke en atletisk freak, som nogle af de andre tackles i top 50, men derimod blot lidt over gennemsnittet. Til gengæld er han utrolig effektiv i sin teknik både med hænder og fødder, og så flytter han bare folk i løbespillet. Han spillede højre tackle i college, men han bør også kunne spille venstre tackle, hvis et hold ønsker det.
7) Isaiah Simmons, LB/S, Clemson (193cm, 104kg)
Årets helt store kamæleon er Isaiah Simmons. Simmons er 193cm høj, hvilket minder om en pass rusher, han vejer 104kg, hvilket minder mere om en linebacker, og så bevæger han sig lige så godt som mange defensive backs. Derfor blev han i college også brugt over hele forsvaret, og i en kamp ville du både finde ham som pass rusher, linebacker, free safety, slot cornerback og sågar udvendig cornerback på nogle spil. Han er en drøm for enhver kreativ defensiv koordinator. Jeg tror, at hans bedste rolle i NFL, hvis man skal smide et stempel på, vil være linebacker, men han skal jo ikke bruges som en traditionel linebacker. Han skal bruges meget mere varieret.
8) Jeffrey Okudah, CB, Ohio State (185cm, 91kg)
For mit vedkommende er der ikke tvivl om, hvem der er årets bedste cornerback. Jeffrey Okudah har fin størrelse og bevæger sig virkelig elegant og effektivt på en footballbane. Det giver ham fantastiske evner til at følge receivere og sidde meget tæt på dem. Derudover er han en villig tackler, der ikke er bange for at spille fysisk, hvilket jeg virkelig værdsætter, når man sammenligner med nogle af de andre talentfulde cornerbacks i denne årgang. Okudah kan godt arbejde lidt med hans evne til at læse spillet, og det holder ham ude af top 5 lige nu.
9) Henry Ruggs, WR, Alabama (183cm, 86kg)
Speeeeeeeed. Det her, tror jeg, er draftens hurtigste spiller. Henry Ruggs har fart, som kun ganske, ganske få har det, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis han kan udfordre John Ross’ combinerekord på 40 yard dashen. Farten er selvfølgelig Ruggs’ trumfkort, og dét der gør hans potentiale helt forrygende, men jeg synes ikke, at Ruggs er en dårlig spiller på de andre receiverparametre. Han griber bolden solidt og kan justere til den i luften, han kan godt løbe ruter og han er stærkere end mange andre af ligaens andre største fartdjævle. Der kan selvfølgelig lægges flere ting på hans spil, men at han allerede er udmærket med teknisk og har den fart, han har, gør ham til et stort talent i mine øjne.
10) Andrew Thomas, OT, Georgia (196cm, 145kg)
Nu har jeg Wills øverst, men mange folk vil formentlig ende med at have Andrew Thomas over Wills, og det vil jeg ikke stejle over. Thomas er en rigtig dygtig tackle, der ligesom Wills er teknisk rigtig velfunderet. Jeg føler, at Wills er lidt mere effektiv i sit fodarbejde lige nu, mens Wills også er en bedre spiller til at løbeblokere lige nu. Thomas ligner dog en mangeårig starter på tackle, og modsat Wills har han erfaring på venstre tackle i college, så det kan også få betydning for et hold, hvis de skal vælge mellem de to.
11) K’Lavon Chaisson, EDGE, LSU (193cm, 113kg)
Kigger man udelukkende på produktion i college, så bør Chaisson ikke være så højt, men han emmer af potentiale, og hans spil især i anden halvdel af 2019-sæsonen var på meget højt niveau, efter min mening. Noget af den manglende produktion skyldes, at Chaisson var skadet i 2018, mens han er hyper atletisk, så han fik flere opdækningsopgaver end mange andre EDGE-spillere får i 2019. Når Chaisson fik lov til at give gas som rusher var det dog tydeligt, at hans atletiske evner var et problem for tackles, mens hans pass rush-teknik var i kraftig i udvikling over sæsonen. Der mangler stadig noget finpolering på flere områder, men han virker som en meget klog og hårdarbejdende spiller, så jeg tror på, at han kan nå det potentiale.
12) Jerry Jeudy, WR, Alabama (185cm, 87kg)
En fjerdedel af min top 12 er wide receivere, og den sidste af de tre er Jerry Jeudy, som mange nok vil have som deres højstrangerede. Jeudy løber fantastiske ruter, og hans cuts er så skarpe, at mit korsbånd næsten sprang flere gange bare af at se ham spille. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt hans loft er ligeså højt og hans rolle kan være ligeså alsidig som Lamb og Ruggs’, og derfor har jeg ham lidt lavere. Jeudy er nemlig ikke super hurtig (ligesom Lamb heller ikke var det), men hans kropskontrol og styrke er ikke fantastisk, så han har ikke samme evne til at lave spektakulære catches som Lamb, eller samme evne til at vinde jumpballs eller dybe kast som Lamb. Men en placering som nummer 12 vidner stadig om, at jeg synes, Jeudy er en rigtig god spiller.
13) A.J. Epenesa, EDGE, Iowa (198cm, 127kg)
Modsat Chaisson to pladser højere oppe, så er Epenesa ikke en stor atlet, men til gengæld har han længde og styrke, som gør ham svær at holde både i kaste- og løbespillet. I år forbedrede hans sin teknik, hvilket gjorde ham en bedre pass rusher end i 2018. Epenesa har derudover størrelse til at kunne arbejde indvendigt på kastedowns, og den alsidighed og styrke vil være attraktiv for mange hold.
14) Kenneth Murray, LB, Oklahoma (188cm, 110kg)
Jeg er nok en større fan af Murray end mange andre, og jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke synes, at han er ret meget dårligere end Devin White, der gik i top 5 i sidste års draft. Murray er, ligesom White, hyperatletisk, og han har den fart, som er så eftertragtet i midten af et moderne NFL-forsvar. Han skal nok bruge lidt tid til at vænne sig til nogle af hans opdækningsopgaver i NFL, men han har alle de nødvendige værktøjer til at blive en difference maker på et forsvar.
15) Javon Kinlaw, DT, South Carolina (198cm, 141kg)
Jeg forventer, at Javon Kinlaw kommer til at gå i top 15 af to årsager. 1) Længde 2) Atletiske evner. Kinlaw er en rigtig høj defensive tackle, der er svær at komme ind i brystkassen af for offensive linjefolk, og så er han super eksplosiv. På den måde minder han en del om Chiefs’ Chris Jones. Hans potentiale er enormt, og for mig er hans lidt langsomme evne til at opfatte spillet den primære grund til, at han ikke er endnu højere.
16) Trevon Diggs, CB, Alabama (188cm, 94kg)
Der er en del familieforbindelser mellem årets prospects og nuværende eller tidligere NFL-spillere. Her har vi fat i lillebroderen til Vikings’ receiver Stefon Diggs, og Trevon Diggs har gode muligheder for at blive en lige så stor profil som sin bror. Der er nogle ting at arbejde på, især når han har ryggen mod bolden, men Diggs’ potentiale er enormt. Han er en høj, tæt bygget cornerback, der har fantastiske atletiske evner.
17) Antoine Winfield Jr., S, Minnesota (178cm, 93kg)
Endnu en familieforbindelse her, da vi her har sønnen til den tidligere Bills og Vikings defensive back Antoine Winfield. Winfield Junior er en af mine personlige favoritter i år, og færreste har ham nok ligeså højt som mig lige nu. Han er ikke den største safety, men spiller alligevel dejlig fysisk, ligesom sin far. I opdækingen viser han strålende spilforståelse og evne til at lave spil på bolden i opdækningen. Han er bare en playmaker i min bog.
18) Josh Jones, OT, Houston (200cm, 140kg)
De fleste har Jedrick Wills, Andrew Thomas og Tristan Wirfs, som deres tre bedste offensive tackles, men jeg er lidt lavere end konsensus på Wirfs, mens jeg virkelig godt kan lide Josh Jones. Der er lidt problemer med Jones’ fodarbejde i pass protection, men han er en fabelagtig atlet, og han bruger sine hænder virkelig godt, hvilket kompenserer godt for manglerne i det fodtekniske.
19) Yetur Gross-Matos, EDGE, Penn State (196cm, 120kg)
Ligesom med Epenesa (13) har vi her en lidt større EDGE, der også kan arbejde indvendigt på nogle kastedowns. Combine bliver vigtig for Gross-Matos, og han har nok brug for nogle acceptable tal, hvis han skal ende så højt, men lige nu er jeg stor fan af hans styrke, intelligens og hand usage som pass rusher.
20) Jonathan Taylor, RB, Wisconsin (180cm, 97kg)
Årets første runningback på min liste bliver Jonathan Taylor. Der er nogle bekymringer med lidt for mange fumbles og lidt for uprøvede evner i kastespillet, men som runner er han bare virkelig talentfuld. Han er en tungere og større runningback, men han har stadig virkelig gode atletiske evner, og så løber han bolden tungt med rigtig god balance.
21) Jordan Love, QB, Utah State (193cm, 102kg)
Jeg vil nok være en af de relativt få, som har Jordan Love så højt og over Justin Herbert, som er lidt længere nede i denne top 50. Jordan Love har nogle rædselsfulde spil i college, og der vil sandsynligvis en stejl mental læringskurve i NFL. Der var kort sagt for mange dårlige beslutninger og forcerede kast. Men på trods af det, så kan jeg simpelthen ikke slippe hans naturlige talent. Hans teknik er smooth, og hans kastetalent er simpelthen fantastisk. Hans arm er bedre end både Burrow og Tuas. Og modsat en type som Josh Allen, der også var et projekt på den mentale front, så synes jeg, at Love har bedre teknik og generel præcision. Han er nok ikke en starter fra dag 1, men der er bare meget naturligt talent, som jeg er glad for.
22) Jalen Reagor, WR, TCU (180cm, 88kg)
Første gang jeg så Jalen Reagor var jeg ikke super begejstret, men som jeg så flere og flere kampe med ham, blev jeg mere og mere positivt stemt. Han er en true burner, der har fart til at strække banen dybt, og hans releases er overraskende gode. I 2019 var hans evner som ruteløber også væsentligt bedre, og han led i høj grad under dårligt quarterbackspil. Hans hænder skal stadig blive lidt mere pålidelige, men fart er så vigtigt i NFL, og Reagor giver dig det og meget mere.
23) Xavier McKinney, S, Alabama (185cm, 91kg)
McKinney er ikke den tungeste safety lige nu, og han skal måske lægge lidt vægt på, men han er bare en dejlig alsidig footballspiller, der er god i alle facetter af spillet. Han er en klog spiller i opdækingen, og han har god quickness til også at kunne dække mand mod mand. Derudover har han en dejlig fysisk attitude på banen og hjælper gerne til i boksen. Bare en all round god spiller, der kan gøre mange ting på dit forsvar.
24) C.J. Henderson, CB, Florida (185cm, 91kg)
På rå fysisk talent er Henderson lige så god som Jeffery Okudah(8). Henderson har god længde og er en strålende atlet med lynhurtige fødder og glidende hofter. Der er dog nogle markante huller i Hendersons spil lige nu. Først og fremmest har han nogle mentale blundere, hvor det virkede til, at forbindelsen til joysticket gik ud midt under spillet. Derudover er han en virkelig ringe tackler lige nu, og han vil helst være fri for at hjælpe mod løbet. Det vil kræve lidt trænerarbejde, men opdækningstalentet er super stort.
25) Tristan Wirfs, OT, Iowa (196cm, 145kg)
Mange vil have Wirfs i top 15, og han har rigtig gode muligheder for at gå i top 10. Når jeg har ham lidt lavere, er det fordi, at jeg synes, han har nogle mangler i sit fodarbejde i pass protection, mens hans balance er ustabil i løbespillet. Derudover synes jeg ikke, at han er helt fysisk nok i sit spil. Når det er sagt, så er han stadig et stort talent, og han vil passe strålende ind i et angreb, der kører en del outside zone/wide zone (49ers, Vikings, Titans, Falcons etc.), da han er årets bedste reach blocker.
26) Cole Kmet, TE, Notre Dame (196cm, 113kg)
Tight end-årgangen så længe ret svag ud, men der er kommet nogle tilmeldinger, som har løftet niveauet. Kmet var én af dem, som lidt overraskende tilmeldte sig, og jeg kan virkelig godt lide hans kvaliteter. Han er en dejlig høj tight end, der, selvom han ikke er en superatlet, har han fart og gode nok evner som ruteløber til at gøre skade i kastespillet. Derudover er hans hænder bundsolide, og så er han en villig og habil blokeringsspiller. Minder lidt om en Hunter Henry-type.
27) Brandon Aiyuk, WR, Arizona State (185cm, 93kg)
En af årets store overraskelser i college-football var Brandon Aiyuk. Han havde ikke gjort det store væsen af sig før 2019, men i efteråret var han strålende for Arizona State. Han er lidt samme type, som Reagor højere oppe (22), da hans fart virkelig gør ham til en giftig dyb trussel. Teknisk kan hans releases stadig blive en del bedre, da han åbner sit bryst for meget, og så er han stadig ved at udvikle sig som ruteløber. Hans fart og burst vil dog gøre ham til et våben fra første fløjet i NFL.
28) Justin Herbert, QB, Oregon (198cm, 107kg)
På alle måder, ligner Justin Herbert en NFL-quarterback, og derfor forventer jeg også, at han ender med at gå i top 10, men jeg kan bare ikke helt blive komfortabel med Herbert. Selvom hans arm er fantastisk og hans generelle præcision er acceptabel, så er han bare ikke så god på nogle helt afgørende områder for mig. Hans evne til at manøvrere i lommen, når der kommer lidt pres på er ikke god, synes jeg, og så er han ikke god til at skabe noget, når strukturen på spillet bryder ned. Når hans første read ikke er åben, så bliver han urolig og hans præcision væsentligt mere sporadisk. For mig er det kritiske punkter for en NFL-quarterback, og derfor er han kun min QB4.
29) A.J. Terrell, CB, Clemson (185cm, 86kg)
For dem, der kun så college-finalen, vil det nok være svært at forstå denne placering. Terrell blev slået et par gange dybt af Joe Burrow og Ja’Marr Chase, men på den ene af dem var opdækningen egentlig god – kastet var bare bedre. Set over hele sæsonen, synes jeg dog, at Terrell var bundsolid. Hans spilintelligens og disciplin er tydelig, og han er umiddelbart den bedste zonecornerback i år.
30) J.K. Dobbins, RB, Ohio State (178cm, 98kg)
Jeg kan ikke pege på én spidskompetence, som får mig til at forelske mig i Dobbins, men hans styrke er måske netop, at hans er en meget alsidig runningback. Han har fin fart og eksplosive cuts, der kan få folk til at misse tacklingen. Derudover læser han spillet fint, har acceptabel styrke og kan gribe bolden i kastespillet. I et mere moderne spread angreb bør han være en god runningback.
31) Julian Okwara, EDGE, Notre Dame (193cm, 112kg)
Julian Okwara vil formentlig kandidere til at være draftens bedste atlet, og hans eksplosivitet er helt igennem absurd. Han er dog langt fra færdigudviklet endnu, og både teknisk, styrkemæssigt og mentalt er der ting, der skal bygges på. Derudover var han skadet i store dele af 2019 med et brækket ben. Jeg håber, at han er klar til at deltage i combine, for han kunne smide nogle vilde talt på brættet.
32) Ross Blacklock, DT, TCU (193cm, 138kg)
Han er ikke det mest kendte navn lige nu, men jeg forventer, at der kommer mere opmærksomhed på Blacklock i de kommende måneder. Han sad ude med en skade i hele 2018, men som 2019 skred frem viste han større og større potentiale. Han er overraskende let på tå og bevæger sig især godt sideværts. Når man kombinerer det med rigtig god styrke og nogle voldelige hænder, så har han nogle fantastiske værktøjer til at blive en god spiller både mod løbet og kastet.
33) Michael Pittman Jr., WR, USC (193cm, 100kg)
Der her er måske et af de mest risikable navne, jeg har med på listen. Pittman er ikke den hurtigste, og typer, der har svært ved at skabe separation, er blevet mindre og mindre effektive i NFL. Derfor bliver combine også vigtig for Pittman, og jeg har brug for at se, at han ikke er “for” langsom. Grunden til, at jeg alligevel har ham så højt, er, at han har fænomenale ball skills og virker virkelig klog. Han vinder jump balls gang på gang og viser evner til at lave akrobatiske catches, mens han bare virker god til at skabe separation med sin fysiske approach og på spilintelligens, nu hvor han ikke har sublim fart.
34) Damon Arnette, CB, Ohio State (183cm, 88kg)
Jeg elsker den måde, Damon Arnette spiller football på. Han er utrolig fysisk på banen, og han har bare swag. Selvom han spillede med forbinding om håndledet næsten hele året, var han alligevel den klart bedst tacklende cornerback, jeg har set indtil videre. Derudover har han sublime ball skills, og han er kort sagt bare en playmaker. I den forbindelse er han dog også en chancetager, og hans teknik og disciplin fik ham også i problemer til tider. Han kunne godt være en mand med ret stor forskel på top- og bundniveau fra kamp til kamp.
35) Isaiah Wilson, OT, Georgia (201cm, 154kg)
Vi er nu nede i området, hvor vi begynder at ramme nogle af projekterne, og Isaiah Wilson falder i den kategori. Teknisk er der store mangler, når det kommer til at forstå at positionere sig mellem rusheren og quarterbacken på en stabil og ordentlig måde. Men omvendt er Wilsons potentiale også stort, og jeg kan godt lide hans approach til spillet. Hvis han bare kan få fikset sine pass sets, så han lærer at ramme sit spot og ikke drifter rundt ude af position med dårlige vinkler, så har han fantastisk længde, størrelse og styrke.
36) Ashtyn Davis, S, California (185cm, 91kg)
Jeg har egentlig været fristet til at have Ashtyn Davis endnu højere, men nu venter jeg lige på combine og hans præstation der, før det sker. Rygterne går på, at han vil teste helt fantastisk, men jeg vil gerne lige se det først. På banen er der ingen tvivl om, at hans evner i opdækningen er virkelig gode, og han er nok den bedste rene free safety i årets draft. I boksen mangler der dog noget styrke, og de manglende evner mod løbet kunne få nogle hold til at overveje ham som cornerback. Det siger også noget om, hvor gode hans evner i opdækningen reelt er. I sidste ende, tror jeg, at han bliver draftet som FS til et hold, der kører meget single high.
37) Neville Gallimore, DT, Oklahoma (188cm, 137kg)
En anden mand, der kunne stjæle overskrifterne til combine, er Oklahomas Neville Gallimore. Han er ikke den største defensive tackle, men er mere over i Aaron Donald/Ed Oliver afdelingen højdemæssigt, og han forventes at teste rigtig godt. Eksplosiviteten er også tydelig på banen, og han er giftig som pass rusher, hvor hans go to-move er sit swim move. Han ender dog ikke højere, da jeg synes, at han mangler variation som pass rusher, mens han ikke helt er stærk nok mod løbet lige nu.
38) Justin Jefferson, WR, LSU (191cm, 87kg)
Et af Joe Burrows favoritmål i 2019 var Justin Jefferson, der primært linede op i slotten for LSU. Jefferson er en høj og lidt halvtynd receiver, men han er virkelig klog i midten af banen og løber pæne ruter. Derudover var hans hænder meget mere pålidelige i 19 end i 18, og han viste også evne til at lave spektakulære justeringer til bolden i luften. Han mangler lidt fart, men burde kunne blive en Robert Woods-type i NFL.
39) Zack Moss, RB, Utah (178cm, 101kg)
Jeg tror ikke, at ret mange vil have Zack Moss i deres top 3 på runningback, men han er bare lige min type. Han er ikke en super atlet, men han løber bolden fysisk og har rigtig god balance og bryder dermed en del tacklinger. Derudover kan han også bidrage på kastedowns, da han viser sikre hænder og nok er årets bedste runningback i pass protection. Han minder mig lidt om Kareem Hunt, når det kommer til spillet på banen.
40) Patrick Queen, LB, LSU (185cm, 103kg)
En af de sene tilmeldinger kom fra linebacker Patrick Queen, som langsomt bed sig fast på LSU-forsvaret i løbet af 2019. Ligesom de to andre linebackere på listen er Queen virkelig atletisk, og jeg var dejligt positivt overrasket over hans evner i opdækningen, hvor han viser god spilforståelse. Han mangler lidt styrke mod løbet, og han skal blive en mere stabil tackler, men en hurtig linebacker, der er god i opdækningen er værdifuld i NFL.
41) Tee Higgins, WR, Clemson (193cm, 98kg)
De fleste forventer, at Tee Higgins går i top 20 af årets draft, men jeg kan bare ikke helt komme med på vognen. For mig har han nogle af de samme bekymringer om evnen til at skabe separation som Michael Pittman (33), og jeg synes, at Pittman har bedre ball skills lige nu. Hvis Higgins kan overraske mig med pæn fart til combine, så kan han hoppe længere op, men lige nu må han nøjes med en lunken placering.
42) Prince Tega Wanogho, OT, Auburn (201cm, 138kg)
Prinsen fra Nigeria, Prince Tega Wanogho, er en af de spillere, som jeg har allersværest ved at finde ud af i år. Han er høj og virkelig atletisk, og når teknikken sidder der, så ser det hele lækkert og let ud for ham. Der er dog nogle enorme udsving, hvor al teknik bare falder fra hinanden, og den manglende stabilitet gør det ekstremt svært at greje Wanogho.
43) Jordan Elliott, DT, Missouri (193cm, 142kg)
En af årets mest all round solide spillere er Jordan Elliott, og han kan bidrage både mod løbet og kastet. Han er lidt over middel til det hele, og arbejder med tunge hænder og et solidt lavt tyndepunkt. Jeg ved bare ikke, hvor stort potentialet er, da han ikke er en vanvittig atlet, og hans evner som pass rusher kun virker lidt over middel. Ligner for mig en fin starter i NFL, men næppe en stjerne.
44) Brycen Hopkins, TE, Purdue (196cm, 111kg)
Atletiske evner betyder ofte en del på tight end, og Brycen Hopkins er nok bedste bud på en virkelig god atletisk tight end i år. Han har en dejlig højde og en fart og quickness, som ikke er typisk for tight ends. Derudover er han nok årets bedste ruteløber på tight end. Når han ikke er højere på listen, er det, fordi hans hænder er lidt ustabile, og han ikke er den stærkeste blokeringsspiller og næppe nogensinde bliver det.
45) Grant Delpit, S, LSU (191cm, 92kg)
Dette er en lidt kontroversiel placering, da de fleste forventer, at Delpit bliver den første safety valgt og formentlig bliver taget i top 20. Jeg kan bare ikke få mig selv til at placere ham så højt, og den primære grund er, at han tackler helt horribelt. Nogle skyder skylden på en mindre skade i 2019, men det var også et stort problem i 2018, og han er bare ikke god nok omkring boksen til at blive placeret højere. Han er fin som dyb safety, men jeg synes, at Ashtyn Davis har bedre opdækningsevner.
46) Mekhi Becton, OT, Louisville (201cm, 167kg)
Titlen som årets gigant går til offensive tackle Mekhi Becton. Manden er over to meter høj og vejer omkring 165kg. Han er en kæmpe kolos på banen og fylder næsten som to mand på linjen. På trods af den høje kampvægt bevæger han sig egentlig ret pænt, og fodarbejdet i pass protection er godt. Derfor har mange ham også endnu højere end 46, og Becton kunne sagtens gå i top 20. Jeg synes bare ikke, at Bectons hænder eller spilintelligens er ret god, og han lever mest bare på at være kæmpestor og meget stærk, hvilket bliver sværere at vinde på i NFL, hvis ikke hans hænder bliver bedre.
47) Clyde Edwards-Helaire, RB, LSU (173cm, 95kg)
Årets sjoveste runningback, synes jeg, er Clyde Edwards-Helaire. Han er ikke så stor, og han er ikke super hurtig, men han har bare nogle fantastiske moves, der får forsvarsspillere til at se ganske latterlige ud. Hans evne til at få folk til at misse er Brian Westbrook-agtig, og det vil bare være farligt i et angreb, der kan få ham ud i åbne områder. Han er forøvrigt en dygtig receiver, hvilket er vigtig for en type som ham.
48) Terrell Lewis, EDGE, Alabama (196cm, 111kg)
Terrell Lewis er ikke den letteste spiller at greje. Han er helt tydeligt en strålende atlet med stort potentiale, men som min draftkollega på Gul Klud Dennis Cordsen siger, så ligner han en spiller, der altid bare har kunne vinde på at være den mest atletiske spiller på banen. Teknikken er ikke super skarp endnu, og så er der ikke super meget fight i ham. Hvis han skal gøre sig i NFL, så skal der gives mere på banen. Hvis det sker, kan han dog blive en stjerne.
49) Jaylon Johnson, CB, Utah (183cm, 88kg)
Jeg har en del cornerback i det her område fra 49-70, og de har alle pæne chancer for at blive startere i NFL. Jaylon Johnson er rigtig dygtig i press coverage, hvor han bruger sine hænder godt på receivers, når han liner op i ansigtet på dem. Derudover har han rigtig pæn quickness ind og ud af breakes. Hans store problem er, at han går lidt i panik, når han har ryggen mod bolden, og han fornemmer, at bolden er på vej.
50) D’Andre Swift, RB, Georgia (175cm, 98kg)
Sidste mand på listen er en mand, som mange andre nok vil have højere. Jeg synes bare ikke, at Swift er dygtig nok mellem tackles. Han mangler styrke, balance og vision op gennem midten, og selvom han er en dygtig receiver og kan få folk til at misse på ydersiden, så skal han bare komme med mere mellem tackles, hvis han skal være en kandidat til være årets bedste runningback.
Største navne udenfor min top 50 (placering angivet i parentes)
Kristian Fulton, CB, LSU (55)
Laviska Shenault, WR, Colorado (57)
Bryce Hall, CB, Virginia (62)
K.J. Hamler, WR, Penn State (68)
Jeff Gladney, CB, TCU (69)
Jacob Eason, QB, Washington (73)
Austin Jackson, OT, USC (82)
Curtis Weaver, EDGE, Boise State (91)
Jalen Hurts, QB, Oklahoma (100)
Bradlee Anae, EDGE, Utah (104)
Raekwon Davis, DT, Alabama (107)
