Houston Texans-stjernerne DeAndre Hopkins og J.J. Watt starter træningslejren med at se til fra sidelinjen, da de døjer med mindre skadesproblemer.

Houston Texans må vente lidt endnu med at have hele stjerneparaden klar til træningslejren.

Klubbens to måske største stjerner, wide receiver DeAndre Hopkins og defensive end J.J. Watt, starter nemlig træningslejren på PUP-listen (PUP står for physically unable to perform).

Heldigvis er der ikke tale om nogen alvorlige skader. Hopkins og Watt døjer bare med nogle mindre skavanker, der ikke bør få alarmklokkerne til at ringe.  De forventes begge tilbage på 100 procent inden længe, skriver flere amerikanske medier.

Trey Flowers kommer uden tvivl til at spille en nøglerolle på Lions-forsvaret. Han kender cheftræner Matt Patricia fra deres fælles tid i New England, hvor Patricia var defensiv koordinator i 2012 til 2017 og dermed de første tre år af Flowers NFL-karriere.

Den defensive end har underskrevet en femårig aftale til 90 millioner dollar med Lions, hvoraf 40 millioner dollar er fuldt garanteret.