NFL-fans over hele verden var i chok, da Detroit Lions wide receiver Calvin Johnson gik på pension efter sidste sæson.

megatron-calvin-johnson-lionsHan var stadig blandt ligaens bedste og kunne velsagtens have spillet 3-4 år mere med tilhørende millioner af dollars i løn.

Alligevel valgte receiveren med tilnavnet Megatron, at sige stop i en alder af bare 30 år.

Mange spekulerede i, at han var træt af at tabe sammen med Detroit Lions, men nu har han selv løftet sløret for, hvorfor han gik på pension efter bare 8 år i NFL.

“Nej, jeg ville aldrig stoppe, fordi vi tabte” sagde Johnson til Detroit Free Press avisen, “Det var udelukkende på grund af min krop. Den var træt. Og færdig. Havde bare fået nok.”

En receiver skal bruge sine hænder og fingre, og også her havde den tidligere Lions-spiller udfordringer: “Min ene finger er ødelagt.” sagde han og tilføjede ”Jeg er smadret. Når du har spillet så længe, får du mange fysiske tæv, så der kommer et tidspunkt, hvor du er tilfreds med, hvad du har opnået.  Og der er jeg nu.”

Calvin Johnson brugte sin første sæson væk fra football til at deltage i den amerikanske udgave af Vild med dans, hvor han blev nr. 3. Og han har ingen planer om at vende tilbage til NFL.

“Jeg kommer ikke tilbage. Det skal I ikke bekymre jer om.”, sluttede han af.